the uninvited

Kort før sit bryllup begynder indretningsarkitekten Kang (Park Shin-yang) at se døde mennesker. Helt specifikt to børn, som pludselig sidder med ved hans spisebord i køkkenet. Kang bliver selvfølgelig stærkt chokeret, men oplevelsen er kun med til at forstærke en følelse af, at han ikke længere har styr over sit liv. Hans dominerende forlovede og hendes venner har overtaget kontrollen med brylluppet og har reduceret Kang til rollen som ja-mand. Derfor øjner han håb om en forklaring på sine uhyggelige syner og muligheden for selv at være den aktive, da han møder den unge kvinde, Jung Yun (Jeon Ji-hyun), der virker til at have de samme overnaturlige evner.

Heldigvis er der ingen, der siger "Jeg ser døde børn" i den koreanske gyser The Uninvited, selv om det ellers ligger lige for. Filmens rolige tempo, de velkomponerede billeder og måden, uhyggen kommer snigende på, bringer tankerne i retning af M. Night Shyamalans Den Sjette Sans (1999), selv om der på ingen måde er tale om et plagiat. I stedet er The Uninvited snarere en pessimistisk variation af samme tema, hvor det overnaturlige ender med at blive en forbandelse frem for en gave. Jung Yun har allerede betalt en høj pris for sine evner, og Kang må erkende, at han måske alligevel ikke var så rede til at få sandheden at vide, som han troede, han var.

Lige som Kang ikke bryder sig om det, han ser, vil The Uninvited heller ikke være en gyser efter alles smag. Det skyldes til dels, at filmen tager sig endog meget god tid til at præsentere sine hovedpersoner og få dem kørt i stilling. Faktisk går der 80 minutter, før Kang og Jung Yun for alvor begynder at tale sammen om deres syner. En del kan forklares med, at Kang langt fra er nogen handlingens mand, og at Jung Yun kæmper med psykiske problemer og ikke ønsker at tale med ham. Det kan dog ikke skjule, at filmen især i det midterste akt står i stampe og forsøger at klemme for mange sidehistorier ind på én gang. Det nærmest andægtige fortælletempo stiller visse krav til seerens tålmodighed. Nogle vil opdage, at de langsomt bliver indfanget af filmens knugende stemning, mens andre nok snarere vil blive lullet i søvn. En anden faktor, der kan skræmme publikum væk, er, at The Uninvited rummer et par stærkt ubehagelige dødsscener. Scenerne føles endnu mere chokerende, fordi ofrene er meget små børn og, i et enkelt tilfælde, en baby.

Selv om The Uninvited med andre ord ikke er nogen specielt opmuntrende oplevelse, er der bestemt også ting at glæde sig over. Visuelt formår filmen at kombinere det hverdagsagtige med det fantastiske via en billedside holdt i sterile, metalagtige farver, der bringer tankerne hen på en køkkenreklame. De to hovedroller imponerer også med deres både afdæmpede og intense spil. Dertil kommer, at de ser ualmindeligt almindelige ud, hvilket er ganske godt klaret i Jeon Ji-hyuns (My Sassy Girl, 2001) tilfælde. Hun er ellers et af de helt store filmidoler i Asien og bruges ofte som model, men det er ikke til at se i dette tilfælde.

The Uninvited er et ambitiøst forsøg på at skabe en anderledes gyserfilm, men som det ofte ses, så ender ambitionerne nærmest med at spænde ben for resultatet. For trods den omhyggelige opbygning ender filmen frustrerende nok alligevel med at stå tilbage med et par ubesvarede spørgsmål. For eksempel står det ikke helt klart, hvad de to børn, som Kang ser i sit køkken, egentlig har med resten af historien at gøre. Med til at bidrage til forvirringen er også nogle mindre heldige plot-twists mod slutningen, som heller ikke gør handlingen lettere at forstå. Men er man med på spøgen, kan man sagtens hente et par neglebidende timer ud af The Uninvited. Husk blot, at filmen er stærkt uegnet for små børn og, ikke mindst, deres forældre.