Eiga

three

(san geng)


filmoversigt anmeldelse bedømmelse fakta
Three





Three





Three





Three





» Se slideshow...
»I have the feeling that something bad has happened to my wife.«

Gyser-antologien Three er måske et af de bedste eksempler på den fremgang, asiatisk film har nydt i de seneste år. Hvornår skulle man ellers have haft økonomien, selvtilliden og kvaliteterne til at samle tre filmskabere fra tre forskellige lande - i dette tilfælde Sydkorea, Thailand og Hongkong - og få dem til at lave hver sin novellefilm, for derefter at udsende dem under en samlet titel? Resultatet er blevet en omnibus-film, som både giver et indblik i de kulturelle og geografiske forskelle landene imellem, men som samtidig har en klar asiatisk identitet.


Memories
Koreanske Kim Jee-woon imponerede med den maleriske gyser A Tale Of Two Sisters (2002), og Memories har faktisk karakter af et forstudie til denne film. Ikke så meget på det visuelle plan - Memories er ganske konventionel i sin brug af farver - men mere rent fortællemæssigt. I begge film forsøger Kim Jee-won i bedste M. Night Shyamalan-stil at se, hvor langt han kan lede tilskueren på afveje, uden at man opdager det. Hvilket så har den konsekvens, at har man set den ene, vil man nok ikke have så svært ved at gætte slutningen i den anden. Men historien om manden, der prøver at komme i tanker om, hvorfor hans kone har forladt ham, er godt skruet sammen. Ikke mindst fordi man samtidig følger hustruen i hendes bestræbelser på at finde ud af, hvem og hvor hun overhovedet er. En solid, men ikke videre original, lille gyser, der også nyder godt af en effektiv lydside.




The Wheel
Nonzee Nimibutr tilskrives nærmest ene mand æren for, at Thailand overhovedet har en filmindustri i dag. Som producent har han stået bag film som Bangkok Dangerous (1999) og Bangrajan (2000), mens hans instruktør-cv tæller titler som Nang Nak: The Ghost Wife (1999) og Jan Dara (2001). Til trods for dette kan han ikke løbe fra, at hans bidrag til Three er det klart svageste. The Wheel er en klodset og tungt fortalt historie om en trup af dukkeførere, der bliver ramt af en forbandelse, da de overtager deres afdøde mesters dukke. Handlingen er blottet for overraskelser og nuancer, og personerne når kun lige at blive introduceret, før de bliver ryddet af vejen igen. Hverken skuespillerne eller de eksotiske omgivelser kan rette op på dette fejlskud, som trods den korteste spilletid ender med at føles som den længste af de tre novellefilm.




Going Home
Oven på The Wheel er det en trøst at vide, at det bedste er gemt til sidst. Hongkong-instruktøren Peter Chan er mest kendt for komedien He Is A Woman, She Is A Man (1994) og den romantiske Comrades: Almost A Love Story (1996). Det lyder selvsagt ikke særlig uhyggeligt, men i Going Home er temaet en noget mere foruroligende type kærlighed. En politibetjent flytter med sin lille søn ind i et nedrivningsmodent bygningskompleks, hvor de eneste andre beboere synes at være viceværten og den mystiske familie i lejligheden overfor. Da sønnen en dag forsvinder, banker faderen på hos genboen og bliver herefter vidne til et bizart ægteskab, hvor kærligheden mellem ægtefællerne bogstavelig talt lever videre i det hinsides. Det er på én gang smukt og urovækkende at overvære, og selv om handlingen er relativ ublodig, vil Going Home nok være den af de tre film, som vil virke stærkest på de fleste. Desværre føler den sig også kaldet til at indflette en unødvendig sidehistorie om et spøgelse, som filmen sagtens kunne have været foruden.




Three ender ikke overraskende med at være en blandet fornøjelse. Memories og Going Home er begge værd at se, men The Wheel trækker i den grad i den forkerte retning. Det er i øvrigt pudsigt at bemærke, at Memories og Going Home har et tematisk fællesskab. Begge foregår i anonymt udseende boligblokke og beskæftiger sig med ægteskaber, hvor den ene part drives til ekstreme handlinger. Hvis The Wheel havde evnet at følge trop, havde Three nok virket mere helstøbt, end tilfældet er. Men idéen bag projektet fejler ikke noget og kan bestemt anbefales til alle, som har mod på at prøve lidt af hvert fra den asiatiske filmverden. Og til dem, som har fået lyst til mere, kan efterfølgeren Three... Extremes (2004) også anbefales - den er bedre.


lars ahn pedersen, 6. december 2004


filmoversigt anmeldelse bedømmelse fakta

Three



kim ji-woon,
nonzee nimibutr,
peter chan

sydkorea, hongkong, thailand 2002

127 min.