Eiga

helene i korea

I COEX havde de denne papreklame for Ring II med indbygget hår. Denne måtte jeg jo prøve.





Udsigten fra hotellet. Vi boede på deres såkaldte "sky floor", hvilket vil sige næstøverst.





Her ses Seouls vartegn, Namsan med Seoul Tower øverst.





Her er den så! Den berømte og berygtede Happy Call. Man kan da godt forstå, at vi blev lidt nysgerrige, da vi så den, ikk'?





Hovedindgangen til hele Gyongbok Paladskomplekset.





Gyongbok Paladskomplekset. I denne pavillon inviterede kongen besøgende på te.





Udsigt fra en lille høj i Gyongbok Paladskompleks.





Det er ikke hver dag, man bliver omringet af fnisende teenagepiger





Denne klippe mindede svagt om en liggende munk og mange valfarter hertil for at bede





Som det ses på dette billede, var der ret stejlt. Det var på vej op til de shamanistiske templer





Der var kæmpe storskærme med reklamefilm mange  steder i Seoul.





Dette var bare en enkelt af de mange, mange bygninger, der udgjorde Yongsan-kvarteret





Hello Kitty-bind? Jamen naturligvis! Man må bløde med stil.





Selv Pikachu må jo fejre Buddha på behørig vis. Han stod og delte slik ud til børnene.





Jeg var lige at købe denne kæmpe Totoro-bamse, men den ville nok have fyldt lidt meget i kufferten.





Magic Island.





Lotte Adventure.





I Seoul hænger skiltene tit i flere lag og etager.





Ikke langt fra hotellet stod der de samme ihærdige religiøse tosser HVER DAG og på banneret er budskabet ret enkelt. Man må næsten beundre en så stålsat ihærdighed.





Butikken med alle de fede, gamle ting.





Et lille udvalg af butikkens plakater fra '50'erne og op til '70'erne.





» Se slideshow...

» Flere billeder...
I sommeren 2005 var Eigas utrættelige skribent Helene Hindberg i sit fødeland, Korea, sammen med sin mand, Michael. En tur der endte hos et par venners bryllup i landsbyen Goseong, men begyndte i storbyen Seoul. Her følger Helenes rejsedagbog fra en spændende og begivenhedsrig tur til Korea.

Dag 1: Namsan
Sikke en hård dag i dag. Jeg er stadig lidt groggy af jetlag, så det er ret trættende at vade rundt hele dagen. Først spiste vi et godt morgenmåltid på hotellet, og så gik vi ud. Der ligger en park lige i nærheden, der hedder Namsan (san betyder bjerg), og den ville vi kigge lidt på. Oppe på toppen ligger Seoul Tower, og vi havde egentlig tænkt os at gå derop og se på udsigten, men det var så stejlt, at vi opgav, inden vi nåede helt op (det var temmelig varmt allerede så tidligt på dagen). Til gengæld var det en dejlig park med grønne træer og en fredfyldt stemning.

På den anden side af bjerget ligger Itaewon, der er en lang indkøbsgade. Her er fuldt af boder og små butikker, og de kan som regel bedre engelsk end i resten af Seoul, fordi den amerikanske base ligger lige i nærheden. Så gik vi lidt rundt der, men endte med at tage undergrundsbanen til et andet marked, der hedder Dongdaemun (nordporten). Her var også rigtig gang i den med masser af teenagere på shoppingtur.

På et tidspunkt satte vi os ind på en bar for at få en øl. Bartenderen viste os hen til bordet, men så i øvrigt ikke ud til at ville betjene os. Så sad vi der og blomstrede i et stykke tid uden at vide, hvad vi skulle gøre. Et af bordene ved vinduet blev frit, så der rykkede vi hen, og bartenderen kom og tørrede bordet af, men reagerede ikke på mit forsøg på at bestille. Hmm, meget mystisk. Så lagde jeg mærke til en underlig knap på bordet. Der stod et eller andet på koreansk, men der stod også Happy Call på engelsk... Sært! Til sidst trykkede Michael på den, tjeneren kom fluks, og vi fik bestilt. Man skulle åbenbart trykke, ellers kom der ingen betjening. Fjollet!

Dag 2: Kongepaladset
I dag har vi været meget kulturelle. Vi var henne og se kongepaladset plus tilbygninger. Det er et imponerende kompleks og kæmpestort. Det meste er blevet genopført, fordi så meget af det blev ødelagt først af japanerne og siden under Koreakrigen. Rekonstruktionerne ventes først at blive helt færdige i 2020, og når alt er bygget færdigt, vil det "rival the forbidden city in Beijing", som vores guidebog skriver. Når man har set, hvor meget de allerede har fået lavet, tror man det gerne.

Michael er populær hos teenagepigerne. Konstant bliver der råbt "Hello" efter ham efterfulgt af fnis. Jeg har foreslået ham at løbe efter dem med en kølle, mens han råber et eller andet uforståeligt, men af en eller anden grund er han ikke helt lun på ideen...

For første gang siden vi kom hertil, har vi spist bulgogi (den koreanske nationalret, der består af marineret kød, som bliver stegt ved bordet). I en lillebitte restaurant hvor mormor lavede maden og resten af familien serverede. Der var rigtig sjovt og hyggeligt, og vi kommer sikkert igen.

Koreanere elsker liv og larm i gaderne (nogle gange er det som at befinde sig midt i seks forskellige diskoteker på én gang), og der er det vildeste mylder af mennesker døgnet rundt. Her er ikke lige så mange fantasifulde bygninger som i Shanghai, men der er meget mere gadeliv og kaos, og det elsker jeg.

Dag 3: Action, drama, romantik
I dag var vi først ude og se en lille, traditionel landsby her midt i Seoul. Den ligger ikke så langt fra hotellet. Den består af en del gamle huse, der er blevet flyttet fra deres oprindelige områder til dette lille frilandsmuseum. Mens vi var der, var der en sindssyg invasion af skolebørn i alle aldre. Michael var igen meget populær, og der blev hele tiden råbt "hej" til ham. Der var også nogle teenagepiger, der gerne ville tage et billede af os sammen med dem. Det måtte de naturligvis gerne.

Vejret har været perfekt i dag, solskin og varmt, så efter landsbyen tog vi ud til et tempelområde, der ligger op ad en bjergskråning i den nordlige del af Seoul. Turen derop var meget, meget stejl, så vi har virkelig fået motion i dag, men det var alle anstrengelserne værd. Der bor folk i husene, selvom nogle af bygningerne er fra 1300-tallet, og i templerne bliver der stadig holdt shamanistiske ceremonier. Faktisk var der en i gang, da vi kom. Der var utrolig smukt med grønne træer, en lille bjergbæk og store klippeformationer. Flere ældre mennesker kæmpede sig vej derop for at bede ved de forskellige altre og ofre til guderne.

Vel nede igen shoppede vi lidt dvd'er. I den ene butik vi var inde i, forsøgte ekspedienten at prakke mig en eller anden romantisk komedie på. Jeg forsøgte at forklare ham, at jeg var mest til action og horror, men det fattede han bare ikke. Han blev ved med at sige: "Se, den er meget populær nu, det er en meget flot skuespiller, der er med. Jeg er sikker på, han er lige din type!" Da jeg fortsat stillede mig skeptisk an, rullede han med øjnene og så ud, som om jeg bare var et total håbløst tilfælde. Det var også sjovt som den film, han blev ved med at hive frem, efterhånden udviklede sig til at indeholde action, drama, romantik og alt mulig andet. Til sidst opgav han mig. Jeg var simpelthen for underlig.

Så var vi på Namdaemun-markedet, der er et rigtigt gademarked med en utallige boder med alskens skrammel. Her spiste vi en dejlig kartoffelpandekage ved en bod og så på gaver, men det var umuligt at beslutte sig for noget, når der var så meget at vælge imellem.

Dag 4: Isenkram
I dag var vi i Asiens største elektronikcenter. Eller snarere område. Det består nemlig af cirka 12 bygninger, der alle er fyldt til randen med uendelige mængder højteknologisk isenkram. Der var alt lige fra dvd'er til riskogere, men det der suverænt var mest af, var computere og computertilbehør i alle afskygninger. Der brugte vi så et par timer.

Om aftenen gik vi på Club Ozzy. Michael troede, det måske ville være sådan lidt heavyagtigt, men det var snarere et hiphopsted. De var enormt søde dernede. Da vi kom, sad der en sort hiphopper sammen med sin koreanske kæreste. Her er ellers ikke mange hvide, sorte eller andre etniciteter. Bartenderen var super frisk, venlig og havde god tøjstil (stram lårkort nederdel og høje støvler), men desværre var hun ikke så god til engelsk. Til gengæld lærte hun os at sige skål på koreansk: "Kambae!".

Dag 5: Lotte World
I går var det Buddhas fødselsdag, så vi tog hen til et stort tempel for at se, om der skulle være nogle munke, der lavede kung fu... Det var der ikke. Til gengæld var der vanvittigt mange mennesker og rækker af papirlygter formet som lotusblomster. Meningen er, at man køber eller selv laver sådan en lampe og så hænger en bøn ved den. Det så utrolig flot ud. Vi fik ikke set særlig meget af selve templet, fordi der var så proppet med mennesker, men det var skægt at opleve.

Templet ligger lige i nærheden af et kæmpestort kompleks, der går under navnet COEX. Det indeholder et indkøbscenter og et konferencecenter med tilhørende faciliteter. Lige ved siden af ligger Koreas World Trade Center og ASEM Tower. Alle bygningerne er store, imponerende og blærerøvsagtige. Efter tempelbesøget gik vi ind i indkøbscenteret, men det skulle vi måske aldrig have gjort. Her fandt jeg nemlig en butik, der solgte tonsvis af Miyazaki-merchandise - især Totoro-ting. Det var skrækkeligt. Jeg nøjedes dog med at købe en notesbog og et mobiltelefonvedhæng... Men der var både figurer, service, billeder, babyudstyr, pyjamas, etcetera. Nu troede jeg jo ikke, det kunne blive værre, men for at det ikke skal være løgn, lå der en Sanrio-butik lige overfor. Her var der selvfølgelig Kitty-ting overalt. Jeg fik mig en paraply, en taske og et totalt smagløst og nuttet armbånd med falske diamanter og et yndigt lille Kitty-hovede. Uha. Efter den oplevelse måtte vi hellere se at komme ud derfra...

Fra asken til ilden. Det endte med, at vi tog til Lotte World. Lotte er en af de største virksomheder i Korea, og de laver alt lige fra slik til biler. De har også flere store indkøbscentre i Seoul, og Lotte World ligger i forbindelse med Lotte Hotel og et af deres varehuse. Kort fortalt er Lotte World en forlystelsespark, men det dækker slet ikke oplevelsen af det. Stedet er delt op i Lotte Adventure og Magic Island, som ligger ude i en sø. Det er et af de mest sindssyge steder, jeg nogensinde har været. Indbegrebet af dårlig smag, simili og almindelig galskab. Adventure ligger indendørs og er et stort kaos af plasticpalmer, mekaniske aber, hæslige "europæiske" huse, ægyptiske pyramider og nuttethed. Forlystelserne inkluderede blandt andet et hjul, der loopede uafbrudt og en ballongyngebane, der kørte rundt oppe under loftet. Desuden en monorail, der også kørte udenfor og rundt om Magic Island. Disneyland og Tivoli på speed og syre.

På et tidspunkt kom der en ridder i fuld rustning glidende på røven forbi os... Da jeg kiggede efter ham, kunne jeg se, at han havde små hjul monteret hele vejen ned på ryggen fra skuldrene til hælene... Der kom også et underligt orkester i de særeste kostumer frem på Magic Island og begyndte at spille "Viva Espana" på trompeter... Så var der en klovn og en kæmpe scene, hvor der både blev vist tango, mavedans og sunget til playback... Og alle havde enten lyserøde vinger på (som kunne købes ved boder rundt omkring) eller sjove ører eller gik rundt med nogle gule stave med noget, der lignede plastichundelorte på toppen... Og så var der en Steff-Houlberg-pølsebod.

Underlige mennesker vi har set: Lige ved siden af hotellet står der en mand hver dag, der reklamerer for et eller andet. Han er iført en stor papnæse med en rød bold for enden, smoking og høj hat. I samme område løber der tit en klovn rundt med kæmpe sko og harlekinkostume. På et af markederne så vi en mand i blomstret kjole a la farmor og bh indenunder. Han stod og råbte i en megafon og solgte både kjoler og bh'er, så det er klart, at han måtte have det på selv for at vise, hvor gode varerne var... Foran et stormagasin stod der en lille mand med falsk næse, briller og overskæg, stor cowboyhat og et sært Elvisagtigt kostume... Korea er tosset på den gode måde.

Dag 6: På restaurant med Jackie Chan
I dag var vi på vej hen til et andet tempel, men på vejen faldt vi over en lille butik, der lå oppe på 1. sal. Her i Seoul ligger tingene ikke bare på gadeplan men op i flere etager, så man skal lige være opmærksom og holde øje med skilte, vinduer og så videre for ikke at gå glip af spændende ting. Den lille butik var helt utrolig. Fuld af gammelt legetøj og fede gamle plakater fra 20'erne, 30'erne og op til 70'erne. Der var tonsvis af figurer, men jeg har jo lovet mig selv ikke at købe alt for meget... Uanset hvad var det en virkelig sej butik.

Så satte vi os hen i Tapgol Park, der var skueplads for uafhængighedsoprør i 1919 og 30'erne. Mens vi sad og slappede af i solen, kom der en gammel mand hen og begyndte at snakke med os. Han havde været med til nogle af demonstrationerne mod japanerne i 1930, var blevet fanget og tvunget i japansk militærtjeneste på Hokkaido. Han havde en masse udklip og bøger om perioden, og han viste os alle sine ting. Desværre var han ikke særlig god til engelsk, så det var svært at forstå alt hvad han sagde, men det var enormt spændende og helt utrolig sødt af ham at fortælle os så meget.


Side 1 2 3

helene hindberg, 7. september 2005

Helene i Korea