when the last sword is drawn

Enden på samurai-æraen har leveret stof til adskillige film gennem tiden. Blandt de seneste eksempler er The Twilight Samurai (2002) og The Last Samurai (2003) samt den her anmeldte When The Last Sword Is Drawn (2003), som blev kåret til årets bedste film af det japanske filmakademi. Filmen fortæller om den fattige samurai Yoshimura (Kiichi Nakai, Warriors Of Heaven And Earth, 2003), set gennem øjnene på to forskellige mænd - en tidligere samurai og en læge. Den ene husker ham som en nærig lejesoldat, mens den anden kan berette om en kærlig far, som ofrede alt for sin familie.

When The Last Sword Is Drawn tager sin begyndelse en vinteraften i 1899, hvor en ældre mand, Saito (Koichi Sato, Samurai Resurrection, 2003) opsøger en læge med sit syge barnebarn. I lægehuset ser han et foto af Yoshimura og mindes den tid, hvor de begge var medlemmer af Shinsengumi - en hær bestående af herreløse samuraier, der fungerede som et slags politi. Saito ser Yoshimura første gang i 1863, da denne møder op i Shinsengumis hovedkvarter i håb om at få ansættelse. Den krigeriske Saito nærer fra begyndelsen mistillid til den fredelige Yoshimura og prøver tilmed at dræbe ham, men må erkende, at denne kriger fra landet ikke er ueffen med et sværd. Siden følger Saito med bestyrtelse, hvordan Yoshimura med alle midler forsøger at presse flere penge ud af sin arbejdsgiver og tilsyneladende kun tænker på at holde sig i live, frem for at lide en ærefuld samurai-død i kamp.

Over for det står lægens beretning om familiemennesket Yoshimura, som rejser fra sin fattige hjemegn for at kunne forsørge kone og børn. Også selv om det betyder, at han må forlade sin klan, hvilket på den tid var lig med forræderi. Dette tillidsbrud betyder paradoksalt nok, at Yoshimura for alvor træder i karakter som kriger, da der udbryder borgerkrig i Japan. For selv om det er tydeligt, at Shinsengumi er havnet i tabernes lejr, nægter han til Saitos store forbløffelse at skifte side endnu en gang. I stedet drager de sammen ud til det sidste store slag.

When The Last Sword Is Drawn er endnu et bevis på, at der fortsat er masser af godt filmisk materiale at hente i samuraiernes historie. I dette tilfælde lykkes det for instruktøren, Yojiro Takita, at tegne et spændende portræt af en mand, som kommer i klemme mellem det gamle og det nye Japan. Ved i første omgang at sætte familien foran sin krigerære, kommer Yoshimura til at fremstå som en repræsentant for den nye tidsalder, hvor der ikke længere er plads til samuraiernes idealer. Derfor virker det ekstra ironisk, at han ender med at gå i kamp for den gamle verden, fordi dens værdier stadig sidder dybt begravet i ham. Kiichi Nakai leverer en nuanceret præstation som Yoshimura, begyndende som en lidt enfoldig og irriterende type i Saitos del af fortællingen. Sidenhen afslører filmen langsomt de øvrige sider af hans karakter, og hvorfor han vælger at handle, som han gør.

Til gengæld betyder strukturen med de to fortælle-synsvinkler, at filmen ikke glider helt så glat, som den burde. Specielt familie-afsnittene virker lidt tunge og undgår heller ikke at blive slemt melodramatiske med adskillige grædescener. Så er der bogstavelig talt mere saft og kraft i samurai-delen, hvor der bydes på intense sværddueller, ligesom den barske og illusionsløse kriger Saito fungerer godt som modpol til den smilende og livsglade Yoshimura. Saitos eneste forventning til livet er, at han en dag vil dø i kamp, hvorfor han undgår at knytte følelsesmæssige bånd til andre mennesker. Filmen henter dermed sin anden ironiske pointe, når den i rammehistorien præsenterer selvsamme Saito som en bekymret bedstefar, der går til lægen, fordi hans barnebarn har feber.

When The Last Sword Is Drawn forsøger samtidig, uden den store succes, at beskrive den politiske magtkamp, der lå til grund for samuraiernes fald. Det gøres temmeligt forvirrende ved at lade fortællestemmerne henvise til personer, man knapt nok er blevet introduceret for. Der kunne også snildt være skåret 15-20 minutter af filmens spilletid. Den sidste halve time er mere eller mindre afrunding af diverse løse ender i historien oven på det egentlige klimaks. Trods det fremstår When The Last Sword Is Drawn alligevel som et seværdigt bidrag til samurai-genren, selv om den ikke er på niveau med den mesterlige og tematisk beslægtede The Twilight Samurai.