kino's journey l: den stilfærdige eventyrer

En af grundene til at elske asiatiske film er, at de ofte bryder med traditionelle skabelonhistorier, herunder mange vestlige klichéer. Ganske vist resulterer det nogle gange i rodede og ubalancerede fortællinger, men andre gange går det op i en højere enhed. Sådan et tilfælde er Kino's Journey: Den Stilfærdige Eventyrer, selvom det "bare" er de fire første episoder af en tv-serie på ialt 13 afsnit.

Kino er en rejsende, der sammen med sin tro følgesvend Hermes - en talende motorcykel - drager fra land til land. De opholder sig aldrig i et område i mere end tre dage, før de kører videre til det næste. Makkerparret forsøger at tilpasse sig skikke og traditioner i landene, men ind i mellem kommer de alligevel til at ændre tingenes gang. Andet er også svært, for det er ikke helt normale steder, de besøger. Der er landet, hvor indbyggerne kan læse hinandens tanker, og derfor bor hver for sig, da de ikke kan holde ud at leve med de andres smerte. I et andet område har præsterne tolket en profetisk bog, og overbevist alle om, at verden går under i morgen. Et tredje sted får alle en hjerneoperation når de fylder 12 år, så de med det samme bliver voksne og med et smil udfører det arbejde, alle ellers ville hade.

Hvert afsnit af Kino's Journey omhandler Kino og Hermes' besøg i et nyt område, hvor de noget uforstående lærer om den specielle kultur, der er fremherskende hvert sted. Fælles for de fleste områder er, at indbyggerne egentlig har forsøgt at gøre tingene godt, og så er det endt skidt; det er bare ikke gået op for dem. Undervejs snakker de to hovedpersoner filosofisk sammen om deres oplevelser. Selvom begge er meget rolige og fåmælte, kommer der mange gode pointer og interessante observationer heraf. Der virker ikke til at være nogen overordnet handling, selvom de enkelte afsnit til tider hænger løst sammen. Hvert besøg er nærmere en lille historie i sig selv, som på mange måder minder om gamle folkeeventyr eller fabler med deres satire og moraler.

Hele serien er gennemsyret af en speciel stemning, som på sin vis opsummeres i et citat herfra: "The world is not beautiful; And that, in a way, lends it a sort of beauty." Alt har en sørgelig og melankolsk klang, der samtidig fremstår smuk. Der er noget tidsløst - nærmest poetisk - over helheden. I begyndelsen kan det virke påtvunget, men de sympatiske og spændende hovedpersoner vinder hurtigt én over på seriens side. Derefter bliver fortællingen decideret rørende og til tider tankeprovokerende.

Kino's Journey er en anderledes serie. Her er ingen kamprobotter, ingen fjollede dyr, ingen piger i skoleuniformer. Ingen klichéer. I stedet er der små, bevægende historier med interessante figurer, som handler om noget, og som er vedkommende. De enkelte landes kulturer er karrikerede udgaver af de ting, vi oplever i andres og egen kultur. Med Kino og Hermes' neutrale øjne udstilles det tåbelige heri på en moden og saglig måde. I det hele taget er "moden" en betegnelse, som passer særdeles godt på serien. En anden passende betegnelse, som de første afsnit i hvert fald lægger op til, er "lille mesterværk". Slutteligt må man virkelig rose en dansk distributør for at udgive en sådan kvalitetsserie, som må formodes at være meget smal. Det er imponerende.