nadia fra de mystiske have

Fushigi No Umi No Nadia eller The Secret Of Blue Water er en anime-serie fra 1990, som i første omgang løb over 30 episoder. Serien opnåede så pæn succes, at den blev forlænget med yderligere ni afsnit samt en spillefilm. Serien handler om pigen Nadia - der er forbundet til det sunkne ørige Atlantis - og opfinderdrengen Jean, som udvikler et nært venskab, mens de kæmper mod ondsindede (og mindre ondsindede) skurke i slutningen af 1800-tallet. Denne udgivelse, der kendes under en række forskellige navne og på dansk har fået den mindre mundrette titel Nadia Fra De Mystiske Have, er filmudgaven af serien. Nærmere bestemt er det en påklistret historie, der foregår et par år efter seriens afslutning.

Mens Jean fortsat opfinder i Frankrig, er Nadia flyttet til London. Hun forsøger sig som journalist, men ingen på avisen tager hende alvorligt. I hvert fald ikke før hun står med de informationer, der kan opklare den mystiske sag om fordampede politikere og andre vigtige personligheder. Snart slår Nadia sig igen sammen med Jean, gamle og nye fjender dukker op, og så går den vilde skattejagt.

Filmen er noget forfærdeligt rod. Henved den første tredjedel består af forvirrende sammenklip af sekvenser fra seriens mange afsnit, der må fremstå omtrent lige fornærmende for kendere og uindviede i serien. Der er nærmest ingen sammenhæng eller plan bag dette genbrug, som højest tjener det formål, at man kan få et lille indtryk af seriens stil eller genopfriske et par minder herfra. Det er svært at komme på nogen anden film, der bare tilnærmelsesvis misbruger og ødelægger godt materiale på lignende måde.

Efter det usammenhængende "klip-show" bruges en lille time på at fortælle den nye historie. Den er temmelig simpel, klichépræget og bare generelt uinteressant. Det hjælper ikke at det hele virker til at være væsentligt billigere produceret end tv-serien. Animationen er ofte grænsende til det håbløse, og på ingen måde hvad man må forvente af noget produceret i 90'erne, og da slet ikke en biograffilm. Selv i stilstand er tegningerne ofte meget simple, og minder flere gange om nybegynderes første forsøg med at tegne i "manga-stil". Det er gennemgående trist at være vidne til.

De negative aspekter af Nadia-filmen er ikke svære at finde frem til, men man må også have med, at der omvendt er flere ting der fungerer - primært selvfølgelig den del af figurgalleriet, som er hentet ud af serien. Nadia selv er en gæv pige, som det er svært ikke at holde med, og nørdede Jean (sørgeligt oversat til Jan i de danske undertekster) er vel lidt af en prototype for det traditionelle anime-publikum. Mest interessant er dog trekløveret af semi-skurke, som ikke rigtigt kan finde ud af, hvilken side de vil være på. De er måske nok også en kliché i sig selv, men det fungerer, og danner basis for meget af den humor, som filmen trods alt har. Når man ser objektivt på hvad denne film indeholder, og måden hvorpå den er lavet, så er det nemt at være meget negativ, og det står også som den stærkeste tilbageværende tanke. Men omvendt er der også mere end glimtet af den charme og det eventyr, som serien utvivlsomt byder på, og som gør at man trods alt får lyst til at se mere til denne.