eiga |
| |||||||||||||||||||||||||||||||
gungrave: beyond the grave (vol. 1)(gungrave tv)
| ||||||||||||||||||||||||||||||||
» Se slideshow... |
»Were we wrong? Did we make the wrong decision? I still can't remember where things started to go wrong...«
Skabt af Yasuhiro Nightow (Trigun, 1998), animationsstudiet Madhouse (Texhnolyze, 2003) og baseret på spillet Gungrave (2002) til PlayStation 2, er Gungrave: Beyond The Grave en historie om venskab, drømme, tragedier og hævn. Tema og plotudvikling i anime-seriens første fire episoder, ud af 26 episoder på syv dvd-udgivelser, kan henlede tankerne på serien Berserk (1997).
Med to tvillingepistoler og drevet af hævn, er Brandon Heat vendt tilbage fra graven som "Beyond The Grave". Han brænder efter at forkrøble sin gamle arbejdsgiver, mafiasyndikatet Millennion, hvis håndlangere er zombievæsener med stregkoder i panden. Men Beyond The Graves endelige mål er, at udrydde lederen af Millennion, Harry MacDowel, der engang var Brandons bedste ven. I første afsnit, "Destroyer In The Dusk", kastes man uden omsvøb ind i en nutidshandling og actionscene, der med stil understreger Beyond The Graves evner som overnaturlig pistolmand. Føj til serien en gådefuld handling med et persongalleri, der har oplevet begivenheder, man spændt afventer belyst. Pigen Mika er på flugt fra mafiasyndikatet, og er under beskyttelse af Beyond The Grave og en Dr. Tokioka, der har genoplivet og holder opsyn med Beyond The Graves tilstand. Hvorfor er Mika på flugt og halter på sit ene ben? Hvad er formålet med den medicinske anordning, som Dr. Tokioka placerer Beyond The Grave i, så han fyldes med kemikalier? Og hvorfor bliver Beyond The Grave gusten i ansigtet, når Mika stiller ham spørgsmål om hans fortid og forhold til hendes dræbte mor, Maria? Igennem Mikas flashbacks fornemmes en ulykkelig hændelse. Man tirres til at afvente opklaring. Hvor første afsnit antyder, at Gungrave er overfladisk action med stil, står resten i kontrast hertil. I de tre efterfølgende afsnit, "Young Dogs", "Rain" og "Go", skifter Gungrave til et mere realistisk tempo igennem en jordnær forhistorie om en bande unge knægte i en by uden fremtidshåb. Brandon er her i levende live, som både gruppens stærkeste, men også sårbare, medlem, der i forsagthed følger bandelederen Harry MacDowel igennem tykt og tyndt. I en slåskamp med en anden bande, bliver lederen heraf gjort til skamme. Det får storebroren, et nådesløst mafiamedlem, nys om og vender tilbage til barndomsbyen, for at jage Harrys bande. I mellemtiden forsøger Brandons ungdomskæreste, Maria, forgæves at overtale ham til at få sig et rigtigt job og droppe den farlige bandegeschæft. Tillige er hendes onkel lidt af en dørstopper for deres forhold. Brandons ven, Harry, er altid en positivt indstillet rygklapper, men under overfladen lurer selviske drømme. Harry går med et ønske om frihed og at slippe væk fra de usle livsforhold som ussel tyv. Han har nogle målbevidste ambitioner at opfylde, om det så kræver nogle ofre på vejen. Figuranimationen kan føles lidt stiv og statisk, omend det gør persongalleriet mere stiliseret. Der kæles med en særlig slagkraft for enkelte actionscener, hvor blodlegemer og tænder flyver omkring. Har man set anime som Neon Genesis Evangelion (1995) og Perfect Blue (1997), vil man føle sig hjemme i Gungraves stilbevidste og atmosfæreberigede billedside fra samme folk. Det gælder specielt afsnittet "Rain", der ledsages af regnfyldte, mørke scenarier, hvilket bidrager med stor stemning til et i forvejen intenst og bevægende afsnit. Det underbygges også af musikken, som er tilpasset scenernes betydning fint. Det samme kan ikke siges om åbningsmelodien, der typisk i anime-serier er fængende, men her lugter af - efter min smag - for afslappet salonmusik. En kende uinspirerende og uden frisk nynneværdi. De første fire afsnit lægger op til en overraskende barsk og varm, uforudsigelig fortælling om loyalitet, sammenhold og drømme. Man ved fra første afsnit, at Brandons venskab med Harry ikke er vedvarende, og venter deraf, at begivenhederne tager en tragisk drejning. Det vækker nysgerrighed efter at se udviklingen tilendebragt og kan vise sig at blive seriens vedhængende force, som også var tilfældet med Berserk, midt i voldsorgierne: når loyalitet og venskab virker ægte, men reelt set er en illusion, idet den ene part selvisk jagter egne drømme, og fristes af det ondes magt, uden hensyntagen til sin eneste, reelle ven. Dermed sagt motiveres man til at følge udviklingen af Gungrave dybere ind i en farlig, kriminel underverden. anders pugé, 28. oktober 2004
|
|
billeder / pictures © copyright geneon (pioneer) 2004
© copyright eiga 2004-2014 : alle rettigheder forbeholdes |