the twins effect ll

Hongkong har en lang tradition for slapstick kung fu. Mange kung fu-klassikere har rødder i denne genre, og efterhånden er stilen også blevet populær i Vesten med film som Rush Hour (1998) og II (2001), Shanghai Noon (2000) og Shanghai Knights (2003). The Twins Effect (2003) var en underholdende film, der fint blandede kung fu-elementer med komedie, selvom hovedvægten var lagt på det sidste. Det eneste de to Twins Effect-film har tilfælles, er skuespillerne. Charlene Choi og Gillian Chung er også med i den første film.

The Twins Effect II har Corey Yuen ved roret, og ham kan man godt tillade sig at forvente en del af. Han har stået bag et utal af film, nogle af de bedst kendte er Fong Sai Yuk (1993) og Fong Sai Yuk II (1993), Saviour Of The Soul (1992) og My Father Is A Hero (1995). Ingen af disse film har dog været komedier, selvom der har været komiske indslag i de fleste af dem.

I et alternativt Kina er det kvinderne, der regerer. De holder mænd som slaver, og kalder dem "dumbbells". Charlene Choi spiller en slavehandler og Gillian Chung er en loyal tjener for den onde og mandehadende dronning. De møder Blockhead (Wilson Chung) og Charcoal Head (Jaycee Chan), to lidt enfoldige men rare fyre, som pigerne forelsker sig i. En profeti siger, at der vil komme en "Star of Rex" - en helt, der vil befri mændene fra slaveri, og fjerne den onde dronning. Det viser sig, at denne frelser højst sandsynligt er Blockhead eller Charcoal Head. Nu går jagten ind, for både dronningens tro vasaller og en oprørsbevægelse vil have fat i "Star of Rex", og de intetanende mænd er snart indviklet i en voldsom kamp mellem det gode og det onde.

I The Twins Effect II forsøger Yuen at få det hele med: Kung fu, komik, drama og en stilistisk billedside. Det har resulteret i en utrolig ujævn og forvirrende film, hvor man skal være mere end almindeligt opmærksom, for at finde hoved eller hale på plottet. Filmen er nærmest anarkistisk i sin totale mangel på sammenhæng og logisk fremadskridende handling, og det er i høj grad en smagssag, om man kan holde den slags ud. Personligt finder jeg det ret charmerende og underholdende. Det er en stil, der stort set er ukendt i Vesten og en af de ting, der efter min mening gør østasiatiske film så unikke.

Actionsekvenserne bliver afviklet professionelt, men de er ikke særlig imponerende. Det er tydeligt, at de to "tvillinger" Charlene Choi og Gillian Chung ikke er kung fu-udøvere og meget må klares med snore og computereffekter. Da Donnie Yen (Hero, 2002) og Jackie Chan (New Police Story, 2004) dukker op i to biroller og har en længere kamp, stjæler de øjeblikkeligt hele billedet. Her er virkelig klasseforskel, og man ser tydeligt, at det er to af Hongkongs største legender, der mødes.

Denne film er i øvrigt Jackie Chans søn Jaycees debutfilm. Han har klogelig valgt ikke at gå sin far i bedene og kæmper således ikke på noget tidspunkt i filmen (men den ydre lighed mellem far og søn er næsten uhyggelig).

Man skal nok være fan af den helt specielle slags film, der roder alt sammen og forsøger at være komedie, actionfilm, højspændt drama og eventyr på én gang, for at nyde The Twins Effect II. Men holder man af denne asiatiske cocktail, så er man garanteret hundrede muntre minutter.