rahxephon: orchestration 1: threshold

En af kernegenrerne, der er med til at definere anime, er mecha. Genren indeholder stadig nogle af de mest populære serier, såsom Macross (1982-), Mobile Suit Gundam (1979-), Neon Genesis Evangelion (1995 og 1997) og Patlabor (1989-1993 og 2002), hvilket skyldes at disse serier har været med til at tilføre nye idéer til mediet. Hovedpersonerne er ofte teenagere, der kastes ud i at styre en kamprobot. Karakterudviklingen bindes derfor oftest op omkring krigens dramaer, de uskyldige ofre og den uerfarne helts manglende handlekraft. Yutaka Izubuchis RahXephon prøver at forny genren og det er måske grunden til, at den ifølge United Publications var den fjerde mest efterspurgte anime i 2003. På den første dvd-udgivelse præsenteres man for de første fem afsnit af i alt 26.

Året er 2012, en krig mellem indbyggerne i Tokyo og en mystisk organisation kaldet Mu er i gang. Men historien begynder hos gymnasieeleven Ayato Kamina. Han ender midt i kampen, der foregår over Tokyos gader. Her møder han klassekammeraten Reika Mishima. De flygter sammen, men i kampens hede er det svært at finde ud af, hvem der er ven og fjende.

Efterfølgende bliver der åbnet for en masse plottråde, der ikke følges op på i første episode. De følgende fire episoder fortsætter med at introducere figurkarakterer, og der knyttes bånd mellem nye venner. Resten af verden omkring Tokyo og baggrunden for situationen beskrives i flere detaljer. Her skal der ikke røbes noget, men fundamentet må siges at være lagt til de senere udgivelser.

RahXephon kan bedst sammenlignes med Neon Genesis Evangelion, med alle de plotdrejninger, mystiske hændelser og det tankespil, der sættes i gang for hovedpersonen. RahXephon begynder meget langsomt og overdænger seeren med oplysninger og detaljer, der ikke giver mening fra start af. Det kan godt være lidt hårdt i begyndelsen, da der modsat Evangelion ikke er meget mecha-action eller fan-service at trøste sig med, indtil der bliver givet hints til, hvor historien egentlig vil hen.

Yutaka Izubuchi har både skrevet historien og instrueret. Han har tidligere fungeret som mecha-designer på serier i universer som Gasaraki (1998), Mobile Suit Gundam og Patlabor, og dette ses i detaljegraden af både robotter og karakterer i serien. Det er generelt en fantastisk visuel oplevelse, og det er rart at se en vellykket, stilistisk billedside. Det originale mecha-design er opbygget af en blanding af traditionelle metalrobotter, amputerede legemsdele og fjervinger. RahXephon holder sig dog til nogle af de sikre genrekonventioner som hovedpersonens inkompetence og manglende situationsfornemmelse, men det virker rigtig godt, fordi seeren placeres i samme situation.

Hiro Shimono lægger stemme til Ayato Kamina, og det gør han fremragende. Ligeledes skal stemmeskuespillet for Reika Mishima fremhæves. Hun spilles af fanfavoritten Maaya Sakamoto (Vision Of Escaflowne, 1996, Record of Lodoss War, 1998), der også synger åbningstemaet. Selvfølgelig er Yoko Kanno med til at lave musikken, når Maaya Sakamoto synger (hun har for øvrigt komponeret alle Maayas cd'er). Det er dog Ichiko Hashimoto, som har lavet resten af musikken. Det er en blanding af jazz og solo-klaverstykker, der passer rigtig godt ind i stemningen i serien.

Historien i RahXephon er mystisk og dramatisk, og det er det vigtigste for serien, der ellers nemt kunne blive overset blandt alle de andre velproducerede mecha-serier. De første fem episoder har lagt et solidt fundament, hvorpå resten af serien kan fortsætte den spændende historie. Desværre er begyndelsen meget langsom, og det kan godt være lidt af en kamp at komme i gang. Serien tager lidt mere fart i de sidste episoder på dvd'en.