together

Siden han toppede med Farvel Min Konkubine i 1993, har den kinesiske instruktør Chen Kaige forsøgt at genfinde formen. Mens landsmanden Zhang Yimou konstant har formået at forny sig, virker Chen Kaige som om, han famler i blinde. Den ambitiøse storfilm Kejseren Og Lejemorderen (1999) var forvirrende og kedelig, mens hans første engelsksprogede film, den erotiske thriller Killing Me Softly (2002), udløste karrierens værste anmeldelser. I forhold til de to må Together betegnes som et stilskifte, hvor ambitionerne er dæmpet til fordel for en mere nede-på-jorden-historie og fokusering på det nære.

Together er først og fremmest fortællingen om en far og søn. 13-årige Xiaochun (Tang Yun) vokser op i provinsen under fattige kår sammen med sin far, Liu Chung (Liu Peiqi). Alligevel er de to "verdensberømte" i deres by, for Xiaochun er lidt af et geni på sin violin, som han har arvet fra sin afdøde mor. I håbet om at drive det til mere, tager Liu Chung sønnen med til Beijing, for at få ham optaget hos en professionel underviser. Her møder de også glædespigen Lili (Chen Hong, alias fru Chen Kaige), som bliver Xiaochuns første erfaring med den mere voksne side af livet. Gennembruddet venter lige om hjørnet, da drengen kommer ind hos musikprofessoren Yu (Chen Kaige selv), men samtidig er der for første gang ved at opstå sprækker i det ellers så tætte forhold mellem far og søn.

Netop far og søn-delen er det mest vellykkede ved Together. Selv om faderen vil gå langt for at sikre sin søn succes, fremstår han ikke som en ubehagelig pacer-type, men snarere som en ydmyg, godhjertet mand, der kun vil Xiaochuns bedste. Chen Kaige har dog også et andet ærinde med filmen - nemlig at tegne et portræt af det moderne Kina, og her virker han på anderledes gyngende grund. Problemet er primært, at sammenstødet mellem det gamle og det nye Kina sættes for karikeret op. Xiaochun har i begyndelsen svært ved at finde en underviser, fordi det ifølge Together er penge og ikke talent, der afgør, hvilke børn der optages. De udvalgte fremstilles alle som overvægtige, tonedøve rigmandsunger med lige så overvægtige, mobilsnakkende mødre. Senere kommer Lili og professor Yu til at repræsentere den nye type kinesere, for hvem penge er alt. Men hvor Lili lader sig "omvende" af Liu Chung og Xiaochuns jordbundne adfærd, forbliver professoren en selvisk, kold fisk, der dræber sine elevers glæde ved musikken.

I forhold til Chen Kaiges øvrige værker må Together betegnes som en "lille" film. Armbevægelserne er mindre, end man er vant til fra instruktørens side, men i dette tilfælde er de måske blevet for små. I hvert fald føles filmen til tider skuffende konventionel og overfladisk i behandlingen af sine temaer - ikke ulig de utallige velproducerede Hollywood-melodramaer, man ser år efter år. Nok smiler man og ler, men følelserne når aldrig helt derind, hvor det virkelig kan mærkes. Together ender derfor med at være en af den slags film, man ser med velbehag, men hurtigt glemmer igen.