tropical malady

Bag det engelskklingende navn Joe gemmer den thailandske instruktør Apichatpong Weerasethakul sig. Joe skulle efter sigende være en anerkendt eksperimentalinstruktør med stor succes i Cannes, men det er ikke til at se i Tropical Malady - en katastrofalt dårlig film, der næsten er umulig at sidde igennem.

En deling soldater finder et lig på en mark og morer sig med at tage billeder af det. Efter soldaterne er forsvundet, kommer en nøgen mand langsomt gående ind i billedet. Herefter begynder en slags romantisk historie om de to mænd Keng (Banlop Lomnoi) og Tong (Sakda Kaewbudadee), som er meget gode venner - og måske er ved at udvikle sig til mere end det. Den ene af mændene er med i den deling, der fandt liget i begyndelsen. Deres forhold bliver belyst gennem en række løsrevne scener uden nogen sammenhæng, og der bliver ind imellem lagt op til handlingsspor, som desværre hele tiden løber ud i sandet eller bare ikke bliver fulgt op. På et tidspunkt kommer de to venner til en mystisk hule, som skulle være magisk, og man regner med, at der skal ske en eller anden form for forandring. Men de to mænd forlader såmænd bare hulen efter at have konstateret, at den er alt for smal til at kravle igennem.

Efter at have fulgt de to i flere planløse og fragmenterede tableauer, skifter filmen fuldstændig spor, og beskæftiger sig nu med soldatens jagt på en mærkelig var-tiger i den thailandske jungle. Efter et stykke tid går det op for tilskuerne, at denne var-tiger er den samme som soldatens ven, men hvad man skal bruge denne oplysning til, forbliver et mysterium. Man finder også ud af, at vennen er den nøgne mand fra begyndelsen af filmen, men igen er det ikke en oplysning, der har nogen betydning for filmens handling.

Man må næsten beundre Joe for at have lavet en så gennemført umulig film. Det virker næsten som om, han har forsøgt at gøre sit yderste, for at drive folk ud af biografen. Filmen slæber sig af sted i et dræbende tempo, og der er ingen udvikling, hverken i historien eller personerne. Billedsiden er lige så fantasiløs - det meste består af statiske, lige-på-billeder af junglen, og hvert billede bliver holdt i mange minutter, hvor intet sker. Det eneste positive er de to skuespillere, der har hovedrollerne. Deres materiale taget i betragtning spiller de godt og troværdigt.

Umiddelbart burde der vise sig en sammenhæng mellem første og anden del af Tropical Malady, så man i hvert fald havde en idé om, hvorfor filmen skifter handling midt i det hele. Det gør der bare aldrig, og det eneste man sidder tilbage med, når filmen er slut, er en masse spørgsmål. For undertegnede er det i hvert fald en gåde, hvad Joe har villet sige med sin film. Igen og igen bliver man præsenteret for scener, der virker som om de har en betydning - kun for at blive skuffet og opdage, at disse ledetråde ikke fører nogen steder hen og ikke øger forståelsen af filmen. Kombineret med det dræbende tempo og de flade, stemningsløse billeder gør det Tropical Malady til en voldsomt frustrerende oplevelse.