the wayward cloud

En film der både indeholder vandmelonsex og kulørte musicalnumre lyder lovende, men desværre er The Wayward Cloud en ørkenvandring i opstyltet film-”kunst”.

Der er stort set ingen handling i filmen, selvom den følger en pornoskuespiller (Kang-Sheng Lee) og en ung pige, han møder og bliver kæreste med. Ind imellem afbrydes filmen af de omtalte musicalnumre, der da er sjove og fjollede, men de virker meget kalkuleret og overlagt campy anbragt. Hele filmen igennem vises der vandmeloner i mere eller mindre relevante sammenhænge, men hvad disse vandmeloner skal symbolisere bliver aldrig klart.

Der er næsten ingen tale i filmen, og det er med til at forstærke indtrykket af, at Tsai Ming-liang har haft ambitioner om at lave en kunstnerisk avantgardefilm, men den er hverken kunst eller avantgarde, bare kedelig. Ligesom i Tropical Malady (2004) bliver hvert billede holdt i ulidelig lang tid, og da det ikke er med til at opbygge en stemning, eller forstærke en eller anden følelse, bliver det bare irriterende.

De indlagte sexscener er det, der fungerer bedst. Her er et glimt af den følelsesdistance og kulde, som filmen ifølge NatFilm Festivalen 2005’s avis skulle handle om. Hovedpersonen er pornofilmstjerne, og scenerne fra hans arbejde formidler fint fremmedgjorthed og angst for følelser. Resten er bare en fortænkt og trættende film.