yoshiwara: the pleasure quarter

Hvis Tomu Uchidas The Mad Fox (1962) er fuld af ikke helt vellykkede eksperimenter, må man konstatere, at Yoshiwara går i den anden grøft. Det er en helt igennem traditionelt fortalt historie om kærlighedens vildveje.

Den velhavende tekstilfabriksejer Jirozaemon (Kataoka Chiezo) har ikke held med kvinderne. Da han er født med et stort modermærke på den ene kind, finder alle kvinder ham frastødende, og selv kurtisanerne i bordelkvarteret Yoshiwara vil ikke vide af ham, på trods af hans venlige og omsorgsfulde karakter. Kun den nystartede pige Tamazuru (Mizutani Yoshie) indvilger i at opvarte ham, og snart har Jirozaemon forelsket sig dybt i hende. Problemet er bare, at hun udelukkende ser Jorozaemon som en pengemaskine og ikke nærer nogen som helst følelser for ham. I al hemmelighed samarbejder Tamazuru med ægteparret, der ejer det bordel hun arbejder i, om at udnytte Jirozaemon til det yderste, hvilket også lykkes. Tamazurus krav bringer ham til fallittens rand. Da han finder ud af, at Tamazuru og hendes bordelværter bare forsøger at lænse ham for penge og oven i købet ydmyger og håner ham offentligt, beslutter han sig for at gøre regnskabet op. Det ender brutalt og tragisk for alle parter.

Tomu Uchida har med Yoshiwara lavet en ret anonym film. Den ligner mange andre japanske film fra 1960'erne, som foregår i Tokugawa-æraen (opkaldt efter et japansk dynasti, der herskede 1603-1868). Selve historien bliver afviklet i et roligt tempo, der dog ikke er direkte søvndyssende. Første halvdel er den tungeste at sidde igennem, men da intrigen begynder at tage form og ydmygelserne for alvor hagler ned over den stakkels Jirozaemon, bliver filmen mere livlig. Som den uheldige Jirozaemon leverer Kataoka Chiezo en fin og indfølt præstation, der virker gribende og ægte. Som kurtisanen med de skumle bagtanker gør Mizutani Yoshie udmærket fyldest, omend hun måske virker lige lovlig følelseskold.

Her er som sagt ikke meget af den lyst til at lege med billedkomposition og filmiske virkemidler, der kendetegner The Mad Fox, men desto bedre plads er der blevet til historien, og det er et godt bytte.