den 56. berlinale

click here for the english version

Europa har tre store filmfestivaler - Cannes, Venedig og Berlin. Den internationale filmfestival i Berlin trækker hvert år flokke af filminteresserede, journalister og filmfolk fra hele verden til Tyskland og bliver også besøgt af mange store stjerner. Eiga har ikke tidligere været til en så stor og internationalt orienteret festival, så det var med spænding, at jeg satte kursen mod Berlin den 8. februar. Desværre var min planlægning hjemmefra meget sparsom, og den endelige beslutning om at tage af sted, blev først taget et par dage inden afrejsen, så optakten var noget hektisk. Desuden kunne jeg kun være af sted i fire dage, hvilket ikke var optimalt, men muligheden for at opleve denne festival opvejede betænkelighederne.

Berlinalen er stor, meget stor. Hele området omkring Potsdamer Platz, hvor pressecenter og hovedkvarter for festivalen ligger, var omdannet til festivalområde. Pressecenteret beslaglagde hele den ene sal på det mondæne hotel Grand Hyatt. Hovedkvarteret Berlinale Palast er en imponerende bygning lige over for Grand Hyatt med biografsal, diverse konferencerum og kontorer. Ikke mindre end 12 biografer (nogle med mere end 15 sale) viste film for festivalen. Rundt om Potzdamer Platz viste diverse storskærme filmklip, interviews og pressekonferencer dagen lang.

Det var meget forvirrende, og som ydmyg Eiga-skribent kunne man godt få sved på panden over al denne pragt. Også programmet var overvældende, ikke mindst fordi der i Berlinalen gemmer sig flere mindre festivaler, for eksempel børnefestivalen (Kindfilmfest / 14 plus) og en festival for bøsse/lesbiske film (Teddy Twenty Tribute). Da det var første gang, jeg var her, virkede alting temmelig uoverskueligt, og det ændrede sig egentlig ikke som dagene gik. Hvis man ikke i forvejen er vant til så store arrangementer, og måske til Berlinalen i særdeleshed, kan det være meget svært at holde styr på fremvisninger, konferencer og specialarrangementer. Det var tydeligt for mig, at festivalen var velorganiseret og yderst professionelt skruet sammen, men det gjorde ikke forvirringen mindre.

Da festivalen er så stor og har et internationalt publikum, var programmet selvsagt også alsidigt. I Eiga-øjne var der flere meget spændende film, hvoraf jeg desværre gik glip af en del. Repertoiret af asiatiske film spændte fra gamle titler fra 40'erne og op til Takashi Miikes Big Bang Love, Juvenile A, der end ikke har fået premiere i Japan endnu (marts 2006). Blandt højdepunkterne i det asiatiske program var The Promise (2005) af Chen Kaige. Et storslået fantasy-drama, der er den hidtil dyreste kinesiske film. Alt i alt virkede det, som om der var noget for både genrefans og det bredere publikum.

Jeg nåede aldrig rigtig at blive fortrolig med alle de tilbud, der var på Berlinalen; der var simpelthen ikke tid nok. Men det gav mig absolut blod på tanden til flere festivaler og med den rette planlægning og længere ophold næste år, vil Berlin Film Festival helt sikkert være en stor oplevelse.

Anmeldte film på Eiga fra Berlinale 56. Internationale Filmfestspiele Berlin 09.-19.02.06:

Big Bang Love, Juvenile A (46 Oku Nen No Koi, Japan, Takashi Miike, 2006)

Strange Circus (Kimyô Na Sâkasu, Japan, Shion Sono, 2005)

Kommende:

The Promise (Wuji, Kina, USA, Chen Kaige, 2005).

(side 2: engelsk version)