|
|
|
Anders Pugé
  |  | | I løbet af de første ti minutter indser man, at der venter en rodet lavbudgetsgyser. Både handling og skuespil føles meget søgt og forudsigelig. Det første effektive gys overrasker, fordi det sker i fuld dagslys midt ude på en vej. Men det virker af den grund samtidig ulogisk. Ligeså gør en masse andet. Hen mod slutningen bliver det hele for alvor ufrivilligt komisk, da fremstillingen af en skizofren seriemorders personlighed er hysterisk tåbeligt udført. Man sidder tilbage med en oplevelse af at have spildt 78 minutter af sit liv på noget decideret makværk. Og med et ønske om at have været på den anden side af skærmen, for filmholdet selv har sandsynligvis haft det rigtig sjovt. |
|
|
|
