|
|
Anders Pugé
| | Seriens unikke blanding af eventyr, futurisme og fantasifuldhed skinner atter igennem i denne udgivelse. En rejse ud i det ukendte med fascinerende omskiftelige scenarioer. Som modvægt til den lidt forvirrede handling, slutter forløbet af med tiltrængt, om end forudsigelig, colloseumsaction. Det er dog fortsat svært at vænne sig til Kinos forvoksede selvtillid og personlighed i betragtning af, at hun bare er en lille pige. Hvor det i flere situationer føles som seriens uimodståelige charme, bliver det i andre tilfælde en kende utroværdigt og udvandet. Men at følge udviklingen af Kinos sind og hvorledes rejsebegivenhederne påvirker hende, står - modsat de mange, hurtige figurbekendtskaber, der kun lige berøres - tilbage som den motiverende styrke, jeg finder mest tankevækkende og seværdigt ved serien. | | Rune J. Keller
| | Det første af denne samlings tre afsnit fortsætter fuldstændig stilen fra den første samling, og er således en berigende oplevelse. Det samme kan desværre ikke siges om de to øvrige afsnit, der er én lang historie. Her er ikke megen af originaliteten og den underfundige charme fra tidligere, men i stedet blot en omgang actionprægede og meningsløse dueller uden det dybe indhold. Det er ikke særligt interessant. |
|
|
|