|
|
|
Rune J. Keller
  |  | | De tre sidste afsnit om Kino og Hermes' rejser behandler store og interessante emner som hævn, krig og død. Det slipper serien som sædvanlig mere end godt for, og i hvert fald i de sidste afsnit er det meget svært ikke at blive påvirket følelsesmæssigt. Det sidste afsnit laver samtidig en lille afrunding af serien ved delvist at vende tilbage til det afsnit fra første samling, som dykkede ned i Kinos fortid. Vurderet som helhed af serien savner man at dette blev gjort lidt oftere, da det hver gang giver en ekstra dimension til figurerne. | | Anders Pugé
|  | | At overføre en serieopdelt roman på seks bøger med 49 afsnit, til en animeret serie på 13 afsnit, må være en stor udfordring. For det skal helst gøres på en måde, der både tilfredsstiller romanens læserskare og vækker nysgerrighed i nytilkomne. Tilhørende sidstnævnte gribes jeg af anime-seriens forunderlige fortællestil og unikke koncept. Sideløbende er det dog nemt at kræve mere af progressionen i Kino's Journey, hvis man er vant til mere karakterudvikling. Her er det største savn mere afdækning af især Kino-figuren, som man i det 13. afsnit ikke er blevet synderlig mere klog på siden afsnit 1. Men de stillestående momenter og flashbacks, hvor det sker, medvirker til seriens gennemgående og umiskendelige charme. Prikken over i'et må forventes i den selvstændige forløber Kino's Journey: Life Goes On (2005), der er en nødvendig udgivelse for en mere retmæssigt forløsende afvikling af serien, så alting bindes sammen. Det højerestående distinktive træk - som instruktøren også tilførte Serial Experiments Lain (1998) - er den kløgtige og smukt poetiske fortællekunst. Sammen med det eftertænksomme indhold giver det serien en mindeværdig sjæl, som er umiddelbart bevægende. |
|
|
|
