» Se slideshow... |
|
Lars Ahn Pedersen
  |  | | Det ville næsten have været for meget af det gode, hvis Sympathy For Lady Vengeance havde overgået Sympathy For Mr. Vengeance og Oldboy, og det er da heller ikke tilfældet. Men taget som et selvstændigt værk er der stadig tale om en fremragende film, som ved gensyn bliver bedre og bedre, når man lige er kommet sig over, at den ikke er helt på niveau med sine to forgængere. | | Rune J. Keller
|  | | I mange momenter stråler filmen, og efterlader én overbevist om det enorme talent hos folkene bag. Skuespillet er gennemgående virkelig godt, hvilket skaber potentiel interesse i de mange karakterer. Smukke billeder og mindeværdige sekvenser vidner om en instruktør, der vel kan ende med at blive regnet som en af de allerbedste. Desto mere ærgerligt er det at filmen knækker over på midten, primært fordi den stikker i for mange retninger. Historien og temaet kunne have været meget mere virkningsfuldt, hvis fokuset havde været holdt på det væsentligste. Som helstøbt film virker de to første titler i hævn-trilogien således bedre, omend det på ingen måde skal udelukke nogen fra de mange andre kvaliteter i Sympathy For Lady Vengeance. | | Anders Pugé
|  | | Sidste slag i serien lægger ud med et overraskende, poetisk bevægende fortælletempo. Tonen er samtidig lidt mere uartig, end i de to første film, hvilket gør denne hævneskapade forfriskende seværdig. Man sidder heller ikke tilbage uden henrykkelse, når Sympathy For Lady Vengeance formår at være graciøs som en ballerina. Undervejs synes filmen alligevel at blive for ujævn, til at efterlade det sindsbevægende aftryk, undertegnede oplevede i de to første udspil. |
|
|
|
