» Se slideshow... |
|
Helene Hindberg
| | Breaking News er en fryd for øjet. Ligesom instruktørens mesterværk PTU (2003) er filmen fyldt med tekniske finesser. Men al denne fokusering på udseendet og det specielle Johnnie To-"look" giver bagslag i Breaking News. Historien bliver ladt lidt i stikken, og personerne folder sig aldrig rigtig ud for tilskuerne. Filmen mister fokus og ender som en kun delvis vellykket actionfilm. | | Per Sørensen
| | Overvurderet film fra Johnnie To, der ikke helt er på toppen, og næsten blottet for hans finurlige humor. Indeholder dog en del overfladisk spænding, selvom oplægget, med at politiet bruger tvivlsomme metoder, tabes på gulvet. | | Anders Pugé
| | Med en solid eftersmag fra Johnnie Tos bagkatalog, såsom The Mission (1999) og Running Out Of Time (1999), distancerer man sig rystende hurtigt fra både plot og skuespil i Breaking News. Filmen er pustet op med en fænomenal billed- og lydvolumen, som af en mand, der mener, han er fuldmoden til at indtage Hollywood med storm. Men i stormen druknede alt håb om endnu en uforglemmelig A-klassefilm fra To. Opblæst action uden troværdig, menneskelig spænding duer ikke i længden. |
|
|
johnnie to
hongkong 2004
90 min.
|