the great yokai war

Filmens genre taget i betragtning kan det undre, at den ikke er optaget i 2,35:1. Teknisk efterlader billedet også en del mere at ønske. Generelt er det hele relativt mørkt og kontrastløst, og skruer man op for lyset, er komprimeringen tydelig.

Hvor et dårligere billede på Hongkong-udgivelser i forhold til de oftest upåklagelige - og dyre - japanske versioner er sædvane, er det derimod sjældent set, at en kinesisk distributør som Universe forkæler samlere med en billig Collector’s Edition. Tilmed via et kraftigt og kvalitetspræget boksomslag, som indeholder en udfoldelig digipack med de to dvd’er. Digipacken er på indersiden illustreret med de mange Yokai-figurer, og selve dvd’erne har et skarpt print. Den høje digipack-kvalitet afgiver dog en stærk kunstig lugt.

Omvendt er det blevet mere normalt at opleve engelske undertekster på bonusdelen i udgivelser fra Universe. Det er også tilfældet her med godt 180 minutter. Man bliver sågar noget mere afklaret omkring uklare detaljer i filmen, ved at give sig i kast med disk 2, inden man ser selve filmen på disk 1. Primært kan det anbefales at sætte lidt tid af til at læse The Introduction Of Yokai, som er et opslagsværk med profiler over de mange Yokai-væsener. Det giver et bedre overblik at se filmen herefter, og prøve at genkende Yokaierne.

Har man ikke fået nok af den skildpaddeagtige Yokai-figur Kawataro, er der rig mulighed for dette i kortfilmen Another Story Of Kawataro på 16 minutter, hvor han snakker sort med to af filmens mere anonyme Yokai-figurer. Desuden arresteres han af politiet og udsættes for en række pinefulde spørgsmål om sin unaturlighed.

I Visual Records Of Promotion hævdes det i en pressekonference efter filmoptagelserne, at man ville lave en ”Harry Potter of Japan”-film. Takashi Miike overrasker alle ved at fortælle, at han brugte et helt år på det. Det må siges at være ret atypisk for en instruktør, som spyttede otte film ud i 2002 – og ingen af disse var børnefilm (måske derfor denne her tog ét år ud af hans kalender).

Flere overraskende informationer fås igennem Interview With Main Cast. De 50 minutter består blandt andet af et længere makeup-udsnit. Her ser man skildpaddefiguren Kawataro sidde og lide længst tid af alle Yokai-figurer, over en fire timers make-up-lægning. En anden - i filmen uoplyst - detalje er at Prinsesse Kawahime åbenbart har 3000 år på bagen. Hendes makeup-lægning tog dog kun tre timer.

En af de mere mærkværdige ting er Short Drama Of Yokai, der er en ”Bamse & Kylling”-agtig, 13 minutters episodisk amatøropførsel af Yokai-figurernes liv og konfrontationer med hinanden ude i naturen. Helt igennem useriøst og fjollet, men det var sikkert også tanken.

I filmen var der ikke kun imponerende 500 stand-ins som Yokaier, men nærmere en illusion af langt flere. I en 40 minutters ”bag om” fortælles det, at antallet var ydermere 1,2 millioner computerskabte Yokaier. På den første produktionsdag var der ikke mindre end 20 millioner (senere nedjusteret til stor forvirring for pressefolk og filmkritikere)! Til de forskellige CGI-scener i filmen blev der vekslet mellem tre slags animationssoftware: Maya, 3D Studio Max og Desesai. I den forbindelse tillader filmens kvindelige CGI-chef desuden at konstatere, at animatorerne i Japan ikke er lige så dygtige som dem i Hollywood. Så i stedet vælger de japanske at fokusere på kreative påfund, der passende kan citeres igennem hendes slutkommentar: ”They do not have Rolling Neck overseas” - en reference til Yokai-pigen i filmen, som kan ”forlænge og rulle med nakken” på en meget praktisk og ikke mindst usædvanlig set måde.

Samlet set en jævnt tilfredsstillende særudgivelse fra Universe, som desværre lider under et lidt skuffende billede og en underlig lugt fra digipacken.