Den koreanske, 64-årige veteranskuespiller Oh Ji-myeong (When A Woman Takes Off Her Makeup, 1970) er populær i Korea for sine komiske roller i komedieserier, med skæve grimasser, velplaceret dialog og varierende tale. I sine unge dage var han derimod kendt for en medvirken i over 150 actionfilm gennem 60'erne og 70'erne. Publikum var specielt imponeret over hans kampscener.
Nu er Oh Ji-myeong aktuel i komediefilmen Don't Challenge Me: None Of Your Cheek (Kabulgima, 2004). Her spiller han en ældre, men hævngerrig gangster, og har selv skrevet og instrueret filmen.
I filmen følger man tre ældre gangstere, efter de er lukket ud af et fængsel. De ender med at blive bodyguards for datteren af en rival.
En trailer spænder fra spontan højkomik over hårdtslående actionscener til pludselig melodrama. Den officielle hjemmeside kan besøges her. Et par underholdende minutters forsmag kan indkræves gennem traileren, som findes på hjemmesiden ved at trykke på "jakkesættet", dernæst multimedia og trailer.
Don't Challenge Me: None Of Your Cheek havde sydkoreansk biografpremiere den 3. december 2004.
Kilde: HanCinema
|