2046

I 2046 forandrer intet sig. Her kan man dvæle ved sit livs lykkeligste stunder, der aldrig vil forsvinde, men fortsætte i al evighed. 2046 er både et årstal og et nummer, og dette tal er det centrale omdrejningspunkt i Wong Kar Wais selvstændige efterfølger til In The Mood For Love (2000), der handlede om den ulykkelige kærlighed mellem Chow Wo Man (Tony Leung Chiu Wai) og Su Li Ziehn. Dengang blev Su Li Ziehn spillet af den smukke Hongkong-skuespillerinde Maggie Cheung, og i 2046 er Chow atter omgivet af kvindelig skønhed, men alt er alligevel forandret.

2046 foregår nogle år efter, at In The Mood for Love sluttede. Chow kan ikke glemme Su Li, men forsøger at dulme savnet med hasardspil og korte forhold til andre kvinder. I Singapore, hvor han er strandet med en stor spillegæld, bliver han reddet af en mystisk, sortklædt kvinde (Gong Li), der viser sig at hedde det samme som Chows store kærlighed. Han tilbyder hende at tage med ham tilbage til Hongkong, men hun afslår. Da Chow selv vender hjem, genoptager han sit job som journalist og forfatter af billig pornolitteratur. Samtidig begynder han på en science fiction-roman om et tog, der for evigt kører mod 2046, hvor tiden står stille. Mens Chow skriver på sin roman, som præsenteres gennem sci-fi-scener, møder han en række kvinder, der alle på hver deres måde har det lige så svært med kærligheden som ham selv.

2046 er betagende smuk. Hvert billede er komponeret og gennemtænkt ned til mindste detalje. Farverne, scenografien og skuespillerne indgår i en perfekt sammenhæng, så hver eneste scene i filmen kunne stå som et stillbillede for sig selv. Skuespillerne ser ud som om, de er født til at være med i denne film, og igen imponerer Tony Leung Chiu Wai (Infernal Affairs III, 2003) med sit afdæmpede, men intense skuespil. Som i alle Wong Kar Wais film vrimler det med smukke kvinder, og Zhang Ziyi, Gong Li og Faye Wong gør 2046 til en lækkerbisken for øjnene på mere end én måde.

Mens billedsiden er noget nær ren perfektion, er der lidt flere problemer med selve historien. Wong Kar Wai arbejder ikke med nedskrevne manuskripter. Han skriver sine film, mens de bliver lavet, og det er dét, der gør dem så anderledes og ind imellem nytænkende. I 2046 mister han dog lidt grebet om handlingen, og det kan være svært at forstå, hvorfor der skal fortælles mere om Chow. Desuden er science fiction-sekvenserne ude af trit med resten af filmen og virker ind imellem direkte overflødige. In The Mood For Love er en smukt afbalanceret film, der får formidlet kærlighedens smerte og de elskendes sorg, men meningen med 2046 er mere uklar. Det er tydeligt, at Wong Kar Wai ønsker at vise os Chows forvandling fra romantisk drømmer til kynisk kvindebedårer med sår på sjælen, men det er for tynd en idé at bygge en hel film op omkring. Hvor forgængeren var gribende i sin vemodige resignation over kærlighedens fallit, forbliver 2046 en uforløst historie i en visuelt imponerende indpakning.