samaritan girl

Børneprostitution og pædofili er ubehagelige emner. På overfladen kunne det se ud som om, Kim Ki-duks Samaritan Girl handler om netop disse to kontroversielle temaer, men der er mere til den.

De to uadskillelige skoleveninder Yeo-Jin (Kwak Ji-min) og Jae-jeong forsøger at spare sammen til en rejse til Europa. For at få penge til turen, er Jae-jeong begyndt at gå i seng med mænd mod betaling, mens Yeo-Jin er blevet en modstræbende sekretær for hende. Da Jae-jeong begår selvmord, sørger Yeo-Jin dybt, og hun beslutter sig for at levere de indtjente penge tilbage til mændene. Samtidig begynder hun at gå i seng med alle Jeo-jeongs tidligere kunder, for på den måde at dulme savnet og føle, at hun kommer tættere på den afdøde veninde. Imidlertid opdager Yeo-Jins far (Eol Lee, H, 2002), at hun er blevet barneluder, og han bliver selvsagt voldsomt chokeret. Vreden og sorgen vokser i faren, for til sidst at overskygge alt andet i hans liv, og hævnfølelsen fører til en tragisk handling.

Trods den voldsomme historie er Samaritan Girl en meget stilfærdig film. De provokerende aspekter af historien er ikke kernen i filmen. Derimod er det et ætsende portræt af de magtforhold, der findes mellem kvinder og mænd. Alle Kim Ki-duks film kredser om kønnenes forhold til hinanden. I Samaritan Girl er det pigerne, der ofrer sig og viser ægte følelser, mens mændene ønsker at besidde dem og ser pigerne som personificeringer af begær og ønsker - snarere end levende mennesker. Selv Yeo-Jins far ser ikke sin datter som den person, hun er, men opfatter hende som indbegrebet af uskyld og renhed. I stedet for at forsøge at forstå hende, vælger han hadets og hævnens vej i klassisk machostil. Og som i instruktørens andre film fører vold kun mod afgrunden.

Kim Ki-duks film er blevet anklaget for at være voldsforherligende, kvindefjendske og hadske, men de er alt det modsatte. Hans portrætter af misbrugte og undertrykte kvinder er en skarp kritik af de moderne samfund, hvor det stadigvæk er kvinder, der er nederst i magthierarkiet. Når de ikke bliver set som medmennesker og ikke kan få mændene til at åbne op, går de deres egen undergang i møde: som hovedpersonen i The Isle (2000), den selvdestruktive pige i Bad Guy (2001) og de to teenageveninder i Samaritan Girl.

Kwak Ji-min (Wishing Stairs, 2003) spiller Yeo-Jin med en kombination af sarthed og styrke, der imponerer. Som hendes indestængte og hævngerrige far er Eol Lee perfekt valgt, og han får hele denne persons indre kamp frem med ganske få midler. På det rent filmiske plan er der dog ikke meget spræl. Både klipning, kameraføring og scenografi er nærmest anonyme, og det kan undre, at Ki-duk gør så lidt ud af billed- og lydsiden. Hans andre film står stærkt som billedfabler, der fortæller deres historier visuelt, men denne gang har han valgt en mere ordinær fortællestil. Til forskel fra The Isle, Bad Guy og Tomme Huse (2004) bliver der talt igennem hele Samaritan Girl, men det hjælper ikke personerne med at komme nærmere hinanden.

Samaritan Girl føjer sig smukt til resten af Kim Ki-duks produktion, og den virker måske bedst set i sammenhæng med Kims andre film.