appleseed

Mangaen Appleseed blev tegneren Masamune Shirows gennembrud, hvilket senere førte til Ghost In The Shell (1995) og dermed en evig plads i både manga- og anime-historien. Appleseed omhandler nogle af de samme eksistentialistiske temaer, og uden at være på tilsvarende niveau, så er det ligeledes en spændende historie om kunstigt liv med en slagkraftig heltinde i hovedrollen. Allerede for små tyve år siden så filmskabere potentialet i tegneserien og filmatiserede Appleseed (1988). Denne billige video-produktion lod dog en del tilbage at ønske, så derfor har man gjort endnu et forsøg. I den nye filmatisering er der ikke sparet på budgettet, men alligevel fungerer det ikke rigtigt.

Efter globale krige er Jorden stort set ødelagt. Men midt i ørkenen af ødelæggelser er der skabt grobund for en oase - byen Olympus. Her lever alle i fred og fordragelighed med hinanden, primært takket være de såkaldte biodroids, som udgør den halve befolkning. Disse kunstige mennesker er frataget følelser og forplatningsevne, hvormed de kan udbalancere de ustabile mennesker og opretteholde dette utopia. Imidlertid går det ikke så perfekt bag de lukkede døre, hvor flere grupper bekriger hinanden for at tage magten over byen og dermed planetens skæbne. Midt i det hele lander elitesoldaten Deunan Knute, der via sin rolle i den ekstremt bevæbnede politistyrke, pludselig kan skubbe balancen til den side, hun beslutter sig for at støtte.

Det mest bemærkelsesværdige ved den nye filmatisering er den anvendte teknik. Filmen ser ud som en tegnefilm, men den er ikke tegnet. Alt er computerskabt i 3d, og derefter fremstillet så det ligner tegnefilm. Det giver helt nye muligheder for fri kamerabevægelse, flydende animation samt lys- og skyggeeffekter. Disse muligheder udnyttes imponerende i filmens actionsekvenser, der med sin dynamik minder mere om realfilm end traditionel anime. Desværre svigter teknikken stort i dialogscenerne, hvor personerne fremstår som Barbie-dukker - blottet for liv, charme og personlighed. Man ville ønske at filmskaberne havde accepteret teknikkens begrænsninger, og valgt at bruge traditionel tegneteknik i disse scener.

Hvor Appleseed oprindeligt er science fiction med action-elementer, så er denne filmatisering lige omvendt. Historien er forvandlet fra det særdeles komplekse og indviklede i mangaen til en grov simplificering i denne udgave. Den nøjes med at ridse nogle af temaernes hovedtræk op, hvorefter de så er proppet ind i en skabelonagtig struktur med de fleste klichéer. Temaet omkring det perfekte liv, som var det gennemgående i den første film, er nærmest forbigået. Spørgsmålet om hvorvidt de bedste mennesker er de naturlige og fejlfyldte eller de kunstige og fejlfrie, berøres kun overfladisk. Det ville være umuligt at gengive hele mangaens dybde, men det er ærgerligt at filmen aldrig kommer til at handle om det, historien egentligt handler om.

Mange filmskabere siger om specialeffekter og andre former for avanceret teknik, at man kun bør benytte disse, hvis det fremmer historiefortællingen. Den tommelfingerregel lever Appleseed på ingen måde op til. Lige så meget filmen vinder ved sin moderne teknik, lige så meget taber den igen. I den sammenhæng bliver det dermed nærmest positivt, at denne filmatisering skøjter så meget hen over historie og reelt indhold, for de klodsede figurer havde næppe formået at videregive de filosofiske tanker alligevel.

Tilbage sidder man med en til tider imponerende flot actionfilm, der i hvert fald efterlader et positivt sidste indtryk. Så selvom det - som fan af mangaen - er svært at sluge at figurer og historie nærmest er ødelagt, har filmen selvstændigt set tilpas nok at byde på, til at den er seværdig. I hvert fald må man give Appleseed kredit og anerkendelse, for virkelig at gå linen fuldt ud, og dermed stå som et blinkende ikon for, hvad man teknisk kan forvente sig af fremtidens tegnefilm. Eller hvad man nu skal kalde dem.