appleseed

Rune J. Keller
Tegneseriens omfattende og ofte overvældende kompleksitet er forvandlet til en simpel rammehistorie for en i store perioder velfungerende actionfilm. Den kompromisløse 3d-teknik har resulteret i flotte actionsekvenser, men halter voldsomt i dialogscenerne, fordi de fleste personer er blottet for charme.

Anders Pugé
En teknisk hæsblæsende iscenesættelse med en bedre klarlagt baggrundshistorie end forgængeren. Selvom det er kunstigt ucharmerende, at figurerne træder ud af billedet på en modellervoksagtig måde, gemmer der sig bag deres øjne et sovende og sydende følelsesgalleri. Det tilfører filmen den sjæl, man savnede i animationsfilmen Final Fantasy: The Spirits Within (2001). Hvor sidstnævnte besværede sig med en masse 3d-replikering af virkeligheden, fokuserer den nye Appleseed på en mere frisk tilgang. Temamusikken rammer desuden øregangen på fornuftige tidpunkter modsat den første films rædsomme synthesizertoner. Desværre klæber modellervoksen sig for meget til nethinden, selv under rulleteksterne.

Lars Ahn Pedersen
Ligesom sine figurer udtrykker Appleseed sig bedst i de scener, hvor det helt store arsenal skal tages i brug. De første 20 minutter af filmen har man nok i at beundre de flotte billeder og den hæsblæsende action. Derefter retter man fokus mod historien og personerne, og så begynder det at knibe med at holde entusiasmen oppe.