ju-on 2

Det er svært ikke at føle sig bondefanget, når man ser Ju-On 2 efter dens forgænger, Ju-On (2000). Den første halve time består nemlig af scener taget direkte fra den første film (læs anmeldelse heraf først for uddybning, red.), og det kan undre, at instruktøren, Takashi Shimizu, ikke bare slog de to film sammen, når begge er så korte. Ju-On varer 67 minutter, mens opfølgeren er fem minutter længere.

I slutningen af Ju-On blev man introduceret for ejendomsmægleren Tatsuya og hans synske søster Kyoko. Tatsuya prøver at sælge et hus, som siges at være ramt af en forbandelse, og vil have søsteren til at kigge på det. Hun konstaterer, at der er endog meget stærke kræfter på spil i huset, men opdager til sin rædsel, at forbandelsen også findes andre steder. Den nye lejlighed, som Tatsuya og hans teenagesøn netop er flyttet ind i, viser sig at have en forbindelse til det forbandede hus, og snart er hele familien inddraget i mysteriet.

Ju-On 2 kan i modsætning til Ju-On siges at have noget, der minder om en hovedperson i Tatsuya, hvilket bidrager til, at historien føles mere koncentreret. Filmen virker også mere uhyggelig, men en del af forklaringen er, at man har sakset de bedste dele fra forgængeren.

Stillet over for hinanden må Ju-On 2 siges at være en strammere og mere effektiv gyser end Ju-On. Forudsætningen er dog paradoksalt nok, at man ikke har set første del, så det bedste råd er i dette tilfælde: se den ene, men ikke den anden. Ju-On og Ju-On 2 kan kun anbefales til store fans af serien eller Takashi Shimizu. Alle andre vil med rette kunne føle sig snydt.