infernal affairs ll

Hvor originalen var én lang handlingsdrevet infiltreringsmission, fokuserer opfølgeren på personernes udvikling via en forhistorie. Her løftes sløret for flere af de ubesvarede spørgsmål til den første film: Hvorfor politikommissær Wong med intens målrettethed jagtede triadebossen Sam og hvordan politimuldvarpen Yan og triademuldvarpen Ming begyndte at modarbejde hinanden ti år tidligere.

Handlingen i Infernal Affairs II udspilles over tre perioder: 1991, 1995 og 1997. I 1991 er Ming (Edison Chen) en ung politirekrut og muldvarp plantet af det naive triademedlem Sam (Eric Tsang), som hører under Ngai-familien. Ming sendes hemmeligt af sted og snigmyrder familiens overhoved, men det er uvist, hvem der har givet ham missionen. Den ældste søn, Hau (Francis Ng), træder naturligt, men modvilligt, ind som Triadens nye overhoved. Samtidig smides Yan (Shawn Yue) ud af politistyrken, da ledelsen opdager, at han er Haus halvbror og dermed har triadeblod i årerne. Betjent Wong giver Yan en ny chance på betingelse af, at han infiltrerer Ngai-familien, Yans eget kød og blod. Midt i alt dette kaos af intriger opbygger Ming hede følelser for bossens - Sam - kone Mary (Carina Lau).

Filmens første handlingsperiode har en langsom vejrtrækning meget ulig den intense muldvarpejagt i første film, som på ingen måder imiteres i denne forhistorie. Den lever alene på den troværdighed, som skuespillerne føjer til filmens udviklingsforløb. Det gør filmen til en større oplevelse, end den ellers ville have været. Handlingen er nemlig ikke baseret på et videre originalt manuskript, men er tydeligvis inspireret af Godfather-filmene. Alligevel udtrykker Infernal Affairs II undervejs personernes indre konflikter på en fortræffelig måde. Chan Kwong-Wings emotionelle underlægningsmusik fordobler nærmest effekten.

Eric Tsangs (Three, 2002) portræt af Sam er nævneværdig, da man oplever hvordan hans personlige modgang i forhistorien, førte til en mere hensynsløs natur i den første film. Over dem alle stråler Francis Ng som Ngai-overhovedet Hau. Han blev med rette nomineret til bedste skuespiller ved Hong Kong Film Awards 2004 for hans lunefulde gentleman-isme og kynisme.

Infernal Affairs II er på egne ben mindre fordøjelig end forgængeren. Handlingen er mere jordnær og skal ses i forlængelse af den første film, før den rammer usædvanligt hårdt og dramatisk. Så vil jeg ikke tøve med at sige, at dette er filmkunst af højeste karat i krimigenren. Men for at få det fulde udbytte, skal man efterfølgende give sig i kast med Infernal Affairs III.