memories

Katsuhiro Ôtomo var hovedmanden bag både manga- og anime-versionen af Akira (1988). På trods af denne præstation fulgte der desværre ikke mange filmproduktioner efter. Memories fra 1995 er dog én af dem. Det er en samling bestående af tre korte anime-film med hver sin instruktør, der alle er baseret på mangaer af Ôtomo.


Magnetic Rose
Magnetic Rose er en drømmende historie om et renovationsrumskib, der besvarer et mystisk nødsignal. Hvad der ved første øjekast blot ligner smadrede vragdele, viser sig ved nærmere syn at være et spektakulært luksusrumskib. To af rumskraldemændene undersøger skibet for at finde nødsignalets afsender, men rodes i stedet ud i et virvar af den tidligere beboers og egne erindringer, hvor intet er, hvad det ser ud til.

Allerede fra første scene fænger Magnetic Rose med sine fantastiske billeder. Den visuelle side er usædvanlig gennemført og meget stilren. Især imponerer flere sekvenser, hvor det smukke indhold i rumskibet falder fra hinanden, og afsløres som blot værende forstøvede rester. Stemningen føres også igennem på lydsiden og i selve historien. Filmen er meget atmosfærisk, til tider rørende og endda opfordrende til eftertænksomhed. Der er et åbenlyst indhold, og temaet relaterer klart til samlingens titel.




Stink Bomb
Med Stink Bomb rykker Memories over i en helt anden boldgade, der nærmest kan kaldes for en Godzilla-parodi. Historien handler om den kiksede forsker Nobuo, som er frygteligt forkølet. Derfor vover han sig til at tage et par eksperimentelle anti-forkølelsespiller, men får i skyndingen slugt de forkerte. I stedet udvikler Nobuo nu en dødbringende gas, som nedlægger alt omkring ham. Selv fatter hovedpersonen ingenting, og han beslutter sig for at gennemføre et ærinde i Tokyo, mens den samlede militærstyrke gør alt for at stoppe truslen.

Tegnestilen i Stink Bomb er let og farverne strålende som en humoristisk kærlighedsserie. I begyndelsen er det sjovt at følge Nobuos forvirrede færden, men det hele bliver hurtigt meget forudsigeligt og ensformigt. Enkelte scener underholder grundet militærets absolutte uduelighed, men der sker intet overraskende i den alt for lange spilletid. Der synes ikke at være nogen egentlig pointe med historien, udover at fungere som et humoristisk afbræk fra samlingens første film. Stink Bomb ender mest med at ligne fyld, man ikke kan gøre så meget andet, end at trække let på smilebåndet af.




Cannon Fodder
Samlingens sidste film er den eneste, som er instrueret af Katsuhiro Ôtomo. Det er samtidig den korteste, men også den mest bemærkelsesværdige. Den skiller sig primært ud, ved ikke at have nogen historie. I stedet sætter den fokus på et militaristisk samfund med enorme kanoner overalt, hvor livet går sin gang med, at kvinderne laver ammunitionen, mændene fyrer den af, og børnene lærer teorien bag projektilbaner.

Tegnestilen i Cannon Fodder er meget grov og skitse-agtig, og bringer mere minder om gamle østeuropæiske værker end traditionel anime. Stilen rammer dog universet særdeles godt. Pointen i historien er tilsyneladende, at livet er blevet degraderet til en meningsløs krig, hvor man ikke engang kender fjenden eller ved, hvorfor man er i krig. Cannon Fodder har dermed det stærkeste tema af de tre film, men det relaterer ikke rigtigt til samlingen. Selvstændig vurderet er der tale om en speciel og meget seværdig film, der kunne have gjort sig bedre i andre sammenhænge.




Hvor alle tre film i Memories har åbenlyse kvaliteter, så er sammenhængen mellem dem knap så åbenlys. Alle tre er baseret på Katsuhiro Ôtomos mangaer, men stilen, historierne, figurerne og temaerne er alle forskellige. Magnetic Rose synes at være den eneste med klar sammenhæng til titlen, mens Stink Bomb og Cannon Fodder har en sammenhæng med hinanden, eftersom de begge omhandler en forbistret og forfejlet tro på, at alt kan løses med militær magt. Den største svaghed ved samlingen bliver dermed netop den manglende sammenhæng. I hvert fald var det lettere for oventegnede at påskønne filmene hver for sig. Anskuer man samlingen ud fra den indgangsvinkel, kan Memories med lethed anbefales alene på baggrund af den første film, Magnetic Rose, som herfra er blevet en klar favorit.