fullmetal alchemist: the curse (vol. 1)

Benævnelsen alkymist anvendes ofte om okkulte videnskabsmænd, der i middelalderen forsøgte at omdanne ringere stoffer til guld. I virkeligheden dækker begrebet bredere - nemlig over datidens kemikere. Der eksisterer flere fortællinger om dygtige alkymister og svindlere, som udnyttede datidens overtro. Det er i disse fortællinger, at forfatter og tegner Hiromu Arakawa har fundet inspirationen til Fullmetal Alchemist. Historien blev oprindelig fortalt i en manga, der stadig udgives, og i 2003 produceret som anime af studiet Bones, der også står bag blandt andet RahXephon (2002).

Med den enorme eksponering Fullmetal Alchemist har fået i USA, og taget i betragtning hvor velskabt serien er, kan det ikke komme som en overraskelse, at den er blevet en succes. Før Fullmetal Alchemist: The Curse udkom, var en del af serien allerede vist på tv, mangaen var ved at blive udgivet, og et PlayStation 2-spil kom tidligere samme år. Man kan kun glæde sig over, at denne succes fører en film med sig i 2005. Fullmetal Alchemist: The Curse (Vol. 1) indeholder de første fire afsnit af i alt 51.

Da Edward og Alphonse Elric som børn mister deres mor, beslutter de sig for at gøre det forbudte. De anvender alkymiens kunst, for at forsøge at bringe deres mor tilbage fra de døde. Det går dog grueligt galt, og Edward ender med at binde Alphonses sjæl til en rustning. Efter disse skæbnesvangre hændelser beslutter begge at drage ud i den vide verden, for at forbedre deres evner indenfor alkymien, så de kan udføre det forbudte ritual, eller i hvert fald give Alphonse sin krop tilbage. I de resterende afsnit afslører Edward og Alphonse svindlere og bedragere i deres jagt på artefakter, der kan øge deres alkymistiske kræfter.

De fortalte historier bygger som sagt på legender og myter om alkymister, og er arbejdet ind i et detaljeret fantasy/science fiction-univers. Historien er karakterdrevet, hvilket vil sige, at det er karakterernes udvikling, der binder de enkelte afsnit - mindre afsluttede historier - sammen. Seiji Mizushima, der tidligere har instrueret serier som Shaman King (2001), Slayers: Next (1996) og et par episoder af Neon Genesis Evangelion (1995), formår at opbygge de dramatiske sekvenser, så de undgår at virke klichéagtige. Man sidder ofte på kanten af stolen, mens det afklares om Edward og Alphonse endnu en gang kan overvinde forhindringerne. Samtidig løses historien op af komiske indslag, der rangerer fra latterfremkaldende til virkningsløse, superdeforme momenter. Serien hænger godt sammen, og historien er dygtigt fortalt.

Det samme gør sig gældende for animationen. Fullmetal Alchemist er animationsmæssigt helt på niveau med andre nyere tv-serier, og karakterdesignet er ligeledes i top. Serien gør begrænset brug af panoreringer og zoom på stillbilleder, men det er ikke noget, der ødelægger helhedsindtrykket. Lydsiden og stemmeskuespillet akkompagnerer billedsiden udmærket.

Succesen er velfortjent, for Fullmetal Alchemist indeholder både fængende plot og gode karakterer. Den detaljerede baggrundshistorie for Edward og Alphonse leverer et solidt grundlag for de historier, som fortælles i de fire første afsnit af Fullmetal Alchemist. Brugen af spidsfindigheder ved hver karakter er fænomenal - for eksempel bipersonernes konstante forventning om, at der må være en krop indeni Alphonses rustning, får virkelig Alphonse til at træde i karakter. Foreningen af alle de gode elementer giver et fremragende helhedsindtryk af serien, og det er ikke til at finde nogle egentlige punkter, der kan ændre på dette. Det er klart, at der er et par løse tråde, som overlades til de efterfølgende afsnit, men Fullmetal Alchemist: The Curse formår at give seeren noget unik underholdning og sætter forventningerne højt til næste udgivelse.