schoolday of the dead

Schoolday Of The Dead er ikke, som titlen kunne antyde, en splattergyser om zombier, der går amok på en skole. Desværre, fristes man til at sige, for det havde måske givet et mere underholdende og uforudsigeligt resultat. I stedet er der tale om en traditionelt fortalt film, som er lige dele gys og krimi, og hvor spændingen består i at gætte, hvem morderen er.

Filmens handling udspiller sig på en japansk skole, der for 80 år siden dannede ramme om en tragisk kærlighedshistorie. Her faldt forstanderens datter, Sumiko, for skolens kunstlærer, den tyske maler Metcalfe. Forholdet vakte skandale, men de elskende holdt sammen, indtil den dag Metcalfe forsvandt. Kort tid efter døde Sumiko af sorg. 80 år senere begår en af skolens elever selvmord, men hun efterlader sig manuskriptet til et teaterstykke baseret på Sumikos og Metcalfes historie. Hendes veninde på dramaholdet, Machiko, får tilladelse til at opføre stykket, men kort inde i prøveforløbet begynder der at ske mystiske ting. Noget kunne tyde på, at den afdøde pige var faldet over en hemmelighed på skolen under sin research, og at løsningen til gåden ligger på en diskette, som Machiko og hendes veninder har fået. Spørgsmålet er, om de når at løse mysteriet, inden det er for sent, for imens er en ukendt morder begyndt at tage livet af veninderne.

Schoolday Of The Dead har sådan set alle forudsætninger for at blive en underholdende, lille krimigyser, men den udnytter dem bare ikke. Det skorter ikke på asiatiske gysere, der foregår i skole-miljøer, men i dette tilfælde udspiller handlingen sig på en katolsk skole. Denne lille drejning bruges dog stort set ikke til andet, end at Machiko af og til går til skrifte. Mest interessant er pigens forhold til de to faderfigurer i hendes liv: hendes rigtige far, som er lærer på skolen og måske indblandet i mordgården, samt hendes dramalærer, som hun nærer mere end venskabelige følelser over for. Derimod formår filmen ikke at udbygge Machikos forhold til skolens nye dreng, som lader til at vide mere om de mystiske begivenheder, end han giver udtryk for.

Med til at trække helhedsindtrykket ned er også en fantasiforladt billedside og et skuespil af stærkt svingende kvalitet. Kyoko Fukada (Ring 2, 1999) er acceptabel som Machiko, selv om hun til tider overdriver sin teenage-surmulen, mens Masayo Kato (Brother, 2000) formår at skabe en interessant figur ud af dramalæreren. Begge må dog kæmpe med en dialog, der kunne være taget fra en dårlig sæbeopera. Det hjælper bestemt heller ikke, at der ydes et par decideret ringe præstationer blandt birollerne. Her leverer Thane Camus i rollen som den nutidige kunstlærer, Mr. Thornhill, endnu et eksempel på, at det som vestlig skuespiller ikke er nok at kunne sproget.

Schoolday Of The Dead er som nævnt en af den slags film, der forsøger at lege "gæt morderen" med sit publikum. Men det kræver selvsagt, at man kan få seeren med på legen, og i den henseende er filmen ikke engagerende nok. Selve afsløringen af morderens identitet bliver en fuser, da der er tale om en person, som man knapt nok har set undervejs. Denne anmelder var i hvert fald nødt til at grave lidt i hukommelsen, før det lykkedes at placere vedkommende. Selve klimakset nærmer sig tilmed det tåbelige, da det er af typen, hvor en pistolbevæbnet skurk holder en lang enetale om, hvordan det hele hænger sammen, hvorefter folk begynder at kaste sig i slowmotion gennem luften, for at tage kugler for hinanden. Det er en af den slags film, og så er det, at man begynder at sidde og savne et par hjerneædende zombier.