beautiful boxer

Inden Nong Tom betræder bokseringen for at kæmpe i den gamle thailandske kampsport Muay Thai, lægger han fest-makeup og lakerer omhyggeligt sine negle. Thaiboksning og transseksualitet virker som to uforenelige størrelser, men de mødes i Nong Tom og gør ham/hende til en stjerne. Den autentiske historie er et eksempel på, at thailandske film er begyndt at fange den internationale filmscenes opmærksomhed. Thailandske film er blevet mere og mere populære de seneste år, og den eksplosive og flotte Ong Bak (2003) har opnået stor popularitet. Beautiful Boxer forsøger at fortælle historien om en helt usædvanlig kampkunstners vej til accept og succes.

Drengen Parinya (Asanee Suwan) vil være en pige. Lige fra han er ganske lille, vil han hellere danse, pynte sig og låne mors læbestift, end slås og lege med de andre drenge. Mor og far er bekymrede, tænk hvis lille Parinya udvikler sig til bøsse eller transvestit! Familien er fattig og må kæmpe hårdt for blot at få mad og tag over hovedet. Ved et tilfælde opdager thaiboksningstræneren Pi Chart (Sorapong Chatree) Parinyas talent for at slås, og han overtaler drengen til at komme i træningslejr. Parinya (der nu bliver kaldt Nong Tom) er glad for sammenholdet i lejren, men det piner ham, at han stadig må holde sin transseksualitet skjult. Den eneste han betror sig til er trænerens kone, Pi Moo (Somsak Tuangmkuda), som støtter ham, og låner ham tøj og makeup i smug. For at hjælpe sine forældre beslutter Parinya at gå i ringen, for man kan tjene gode penge som thaibokser. Pi Moo får overtalt Pi Chart til at lade Parinya optræde med sminke, og en ny stjerne er født. Både medier og publikum tager stormende imod den unge thaibokser. Nu er vejen banet for at Parinyas drøm kan gå i opfyldelse: At spare penge nok sammen til en kønsskifteoperation.

Historien om Parinya er enestående, og med en så fascinerende og usædvanlig baggrund skulle der være alle muligheder for at lave en lige så usædvanlig film, men Beautiful Boxer nøjes med bare at være et solidt drama. Der er ingen dikkedarer, filmen er lige ud af landevejen og bliver fortalt på traditionel vis. Lidt distraherende er dog valget af rammefortælling. Filmen bliver fortalt af Parinya til en journalist, og når der klippes tilbage til dem, bryder det filmens rytme og virker overflødigt. Ellers afvikles det hele upåklageligt professionelt, og man kan se, at alle involverede ved, hvad de gør. Bagsiden er, at filmen ender med at blive lige lovlig anonym. Med en så anderledes historie ville det have været oplagt at lege mere med filmmediet, for at drage alle de dramatiske og følelsesladede pointer frem, men Ekachai Uekrongtham har altså valgt en mere afdæmpet stil.

Til gengæld er Beautiful Boxer så også sober og respektfuld, og på intet tidspunkt forfalder den til spekulation eller sensationslyst. Parinya bliver skildret med varme og kærlighed, og Asanee Suwan leverer som Parinya en fin præstation. Også kampscenerne fungerer godt, selvom de på ingen måde er på højde med Ong Baks eller hvad Hongkong kan levere. På trods af sin forudsigelighed og lidt ferske tone er Beautiful Boxer et sympatisk bekendtskab.