» Se slideshow... |
|
Lars Ahn Pedersen
  |  | | Der findes dårlige film, og så er der interessante fejltagelser. The Scarlet Letter hører til i sidstnævnte kategori. Det er nærmest fascinerede at iagttage, hvordan filmen efter en lovende begyndelse udvikler sig mere og mere i retning mod det katastrofale, så man til sidst står tilbage med en ufrivillig komisk slutning, der overgår den i House Of Flying Daggers (2004). | | Anders Pugé
|  | | Lægger ud som en mildt provokerende krimithriller, men handlingen bliver midtvejs inde noget ufokuseret. Slutningen kan virke ufrivillig komisk, og alligevel ryster en enkelt scene uventet, idet instruktøren har været i sit kreative hjørne med en unik iscenesættelse, der ikke ligner så meget andet. Det er sandsynligvis lige netop den del, man vil huske filmen mest for. Overraskelserne rammer bare ikke hårdt nok, da de fleste af personerne er komplet usympatiske. Jeg blev i hvert fald selv overrumplet af ligegyldighed. Var det ikke tilfældet, ville gevinsten i forhold til indlevelse have været langt større. Og så havde handlingen i The Scarlet Letter været mindst lige så attraktiv som billedsiden. | | Rune J. Keller
|  | | Hvad der starter godt som en spændende mordgåde kombineret med et interessant trekantsdrama, kører undervejs af sporet. Eller rettere sagt går den i stå. Opklaringsarbejdet glider helt i baggrunden, og bortset fra elskerinden så giver ingen af personerne nogen som helst grund til, at man skulle bekymre sig for dem. Den langtrukne sidste del af filmen virker slet ikke, og falder helt uden for resten af filmen. Man sidder uforstående tilbage, og tænker over, hvad filmskaberne egentligt har tænkt. Ingen af filmens elementer besidder de nødvendige forudsætninger for at fungere. Det hele er dog flot filmet, og har tydelige produktionsværdier, som utvivlsomt kunne være blevet til en god film, hvis man fra starten havde valgt et ordentligt fokus. |
|
|
byun hyuk
sydkorea 2004
118 min.
|
