» Se slideshow... |
|
Rune J. Keller
| | Filmen byder på en ny og god idé, men føles derudover for triviel og genbrugsagtig. Der er for lidt gys, og for meget drama, hvilket personerne ikke kan bære. | | Anders Pugé
| | At se en thailænder og kineser tale gebrokkent engelsk, og førstnævnte udtale "ghost" mere end én gang, er blandt filmens første chokmomenter. Andre - mere velproducerede - effekter er derimod fisket op ad containeren for genbrug. Et par enkelte havner alligevel i en mindre brugt kategori blandt den mere spontane "dagslysuhygge", hvor man mindst venter en vis angst. Men ved nærmere gensyn er det ikke videre subtilt, og føles også ude af filmens kontekst - som om brødrene Pang ubehersket malker deres eget koncept lige lovlig meget. Tilsyneladende er de også selv blevet klar over dette med The Eye: 10 (2005). | | Lars Ahn Pedersen
| | Unødvendig toer til den udmærkede The Eye. Pang-brødrene har intet nyt at tilføje og virker til at være løbet tør for idéer, efter at de har tænkt: "Vi udskifter bare den blinde pige med en gravid". Resultatet er blevet en mekanisk og forudsigelig gyser, der tilmed lider under nogle gevaldige logiske brister. Værst mod slutningen, hvor det bliver særdeles svært at tage filmen alvorligt. Pang-brødrene redder den dog hjem på rutinen og deres tekniske kunnen, så den helt store katastrofe undgås. Men det er ikke til at komme udenom, at elevatorscenen i etteren faktisk rummer mere uhygge end hele The Eye 2 tilsammen. |
|
|
|