the eye 2

Med The Eye (2002) skabte Pang-brødrene en af de mere fremtrædende film i bølgen af asiatiske gysere. Selvom den ikke lagde op til en efterfølger, så har de økonomiske interesser sørget for, at The Eye 2 alligevel blev realiseret. Bortset fra titlen og det faktum, at hovedpersonen kan se spøgelser, har de to film dog ikke meget med hinanden at gøre.

Joey (Shu Qi, Gorgeous, 1999) har endnu engang ødelagt et lovende forhold. For at få tankerne væk, tager hun på mega-shopping i Thailand, og for at få kæresten tilbage, slutter hun dagen af med et bevidst fejlslagen selvmordsforsøg. Efter udpumpning på hospitalet erfarer Joey, at hun er gravid. Men ikke nok med det; hun er også begyndt at se spøgelser. Og mon ikke der er en sammenhæng mellem de døde og det nye liv, hun bærer inde i sig?

Handlingen i The Eye 2 hører til den simple slags, og går hovedsageligt - som andre "mystisk baby skal fødes"-film - med fødselsforberedelser, blødninger og hospitalsundersøgelser. Som det ofte er skik i gyserfilm, er der også et mystisk dødsfald der skal opklares undervejs, og naturligvis et twist. Ingen af delene er dog særligt bemærkelsesværdige i denne omgang.

Medmindre man er nybegynder i genren, er der generelt ikke ret meget at løfte brynene over. The Eye 2 har en enkelt ny idé omkring spøgelser og reinkarnation, som er interessant og veludført, men derudover virker filmen for bekendt. Nogle scener er nærmest omskrevne udgaver af tilsvarende sekvenser fra første film. For eksempel er hovedpersonen denne gang indespærret med et spøgelse i en taxa, frem for en elevator.

Set som en gyser er filmen i det hele taget mangelfuld. Det skyldes dels at det rent gysertekniske ikke fungerer, dels at man ikke knytter sig til figurerne. Skuespillet er ellers udmærket, men når man end ikke forstår hovedpersonens motivation for selvmordsforsøg, så er der noget galt. Rent visuelt er filmen mere "pæn" og poleret end sin forgænger, hvilket desværre har medført en mere tryg stemning.

Som genrefan fik undertegnede det eneste chok i The Eye 2, da rulleteksterne begyndte. Ikke fordi de er forskellige fra normale rulletekster, men fordi filmen bare slutter, uden at der nogensinde kom den forventede gyser-finale. I stedet går der sødsuppe i den, og man fristes til at konkludere, at Pang-brødrene nærmest er endt med at lave et papirstyndt drama, frem for den gyser, der var lagt op til. I det mindste byder filmen på én mindeværdig scene: Den tidligere beskrevne udpumpning vises og høres i så ulækre detaljer, at det tenderer det kvalmende. Men at det er den absolut mest skræmmende sekvens i The Eye 2, beskriver udmærket filmens problem som gyserfilm.