|
|
|
Anders Pugé
  |  | | EM Embalming begynder med en fortræffelig, blodig atmosfære af gys og gru indenfor balsamistens kunst. Den ender dog mere som spændingsfyldt detektivfilm, blandet med en velkommen knivspids af Re-Animator-filmene (1985, 1990 og 2003), omend aldrig i helt samme, ekstreme grad. For EM Embalming har ikke omvandrende, døde mennesker, men beskæftiger sig mere med høstning af organer. De værste scener vises uden flødeskum, og kræver derfor en stærk mave. Men filmen ved desværre ikke helt hvad den vil, og bliver et vildnis af uforløste ender. Man mærker tydeligvis roman-inspirationen som i Schoolday Of The Dead (2000), hvilket ikke er til filmens fordel. Det går galt i anden halvdel, og hen mod slutningen, hvor iscenesættelsen bliver for overspændt. Instruktøren burde have holdt sig konsekvent til den David Cronenberg-agtige første halvdel af filmen. |
|
|
|
