» Se slideshow... |
|
Lars Ahn Pedersen
  |  | | Inugami ligner ikke nogen anden japansk gyser og er desuden et visuelt interessant bekendtskab. Desværre følges de gode billedmæssige takter ikke op på manuskriptsiden, så selv om filmen indeholder både blodskam og incest, ender den med at være en lidt flad oplevelse. | | Anders Pugé
|  | | Et atmosfæreberiget billedlandskab og mangfoldigt persongalleri med skæve personligheder udgør sammen med filmens lyst til at chokere en styrke, jeg sætter pris på. Især er idérige flashbacks og drømmebilleder med til at skabe en besynderlig og sorthumoristisk stemning, der på samme tid virker overgearet urealistisk og foruroligende surrealistisk. Den usympatiske Takanao er ikke mindst en uforudsigelig figurrolle, der tilfører handlingen en vis bersærkeragtig råstyrke. I sidste instans er det samlede resultat et usædvanligt gys, der med en frisk distance hæver sig højt oppe over sin tids forslidte populærgysere (se: den typisk vestligt kendte asiatiske gyser med afdøde piger, der har foroverbøjet hoved og langt, sort hår). Deraf kan man godt vælge at se gennem fingre med de lidt billige, optiske effekter og den flygtige behandling af personerne. | | Rune J. Keller
|  | | Visuelt utroligt smukt film, der giver én lyst til at fortabe sig i de fantastiske skovlandskaber. Meget gys er der godt nok ikke over Inugami, men som en slags outreret drama fungerer den bedre. Man kunne så have ønsket sig lidt mere karaktermotivation og lidt færre håbløse computereffekter, men det kan filmens kvaliteter godt overvinde. |
|
|
|
