» Se slideshow... |
|
Lars Ahn Pedersen
  |  | | På sin vis opnår Tsui Hark det, han vil med Seven Swords: at lave en god, gammeldags wuxia-film uden alt for meget nonsens. Tempoet, de flotte billeder og kampscenerne gør, at man aldrig keder sig. Til gengæld medfører det omfattende persongalleri, at ingen af figurerne rigtig hæver sig over skitsestadiet. Hver gang en af personerne er ved at blive interessant, hastes der videre til den næste, og derfor ender Seven Swords som en kompetent udført, men ikke specielt engagerende oplevelse. | | Rune J. Keller
|  | | Seven Swords er en generelt flot film, som fungerer i en hel del elementer, hvis man bryder dem ned til dette. Som en helhed fungerer det derimod ikke. Filmen byder på mange personer, som det er svært at få hoved og hale på - og de hjælpes ikke just af en meget forvirrende klipning, som springer frem og tilbage i scener, uden altid at gøre én opmærksom herpå. Der er også et problem med længden, som kort sagt er alt for lang. Der er hverken den nødvendige historie, eller det rørende drama eller medrivende action, som havde været nødvendig for at berettige den lange spilletid. | | Anders Pugé
|  | | En længere omgang sværdaction og kampkunst fra Tsui Hark, der her er tilbage i sit rette element. Desværre et stykke fra sit bedste siden The Blade (1995) og Hongkongs gyldne wuxia-tider. Med Seven Swords vender han tilbage i genren og giver den rigtig meget gas. Det er såmænd prisværdigt nok, men hans tidligere sans for det heltetematiske og en letspiselig handling er gået fløjten. Filmens introduktion af de syv sværdfolk er rodet, hvilket smitter af på handlingsforløb og indlevelse. Filmens nerve, som blandt andet blottes igennem Donnie Yens samspil med en troværdig koreansk slavekvinde, mister energi undervejs - både igennem usammenhængende flashbacks og pludselige handlingsbræk. Der er desuden lovlig vel meget fokus på Donnie Yen og hans gebrokne koreanske replikker, der kunne have været undgået, hvis ikke den koreanske skuespiller Song Seung-ho (So Close, 2002) havde meldt fra til rollen. Action- og kampscenerne er derimod fornøjelige at se på, med flere påhitsomme indslag, omend det kan være voldsomme sager – og heldigvis ikke videre realistisk - at se en hest blive blæst ad pokker til af en kanon. |
|
|
tsui hark
kina, hongkong, sydkorea 2005
147 min.
|
