» Se slideshow... |
|
Rune J. Keller
  |  | | En fremragende og enestående film, der konsekvent er for modig og ambitiøs til at forfalde til lette løsninger og gentagelser. Måske er det endda en af de sjældne film, som man vil betegne som mesterværk og senere kultfilm, når den er set tilstrækkelig mange gange. | | Anders Pugé
|  | | Sanseovervældende tankeeksperiment i samme båd som første film. Fortsættelsen lægger alligevel anker et godt stykke herfra – og fra andre af sin tids teknisk imponerende animationsfilm. Innocence synes at ville meget mere, både audiovisuelt og fortællemæssigt, og det kan gøre den sværttilgængelig ved første gennemsyn. Hvis den ses med et åbent sind, er her tankevækkende mange lag at opdage og fornøjelige momenter at genopleve. Om en række år håber jeg at kunne se filmen igen, se tilbage og med ærefrygt konstantere, at den var det mesterværk, den fortjente at være. Imellemtiden står den på gradvis fordøjelse, og sandsynligvis flere gennemspilninger. | | Lars Ahn Pedersen
|  | | Indrømmet, til tider føles det som om, man er havnet i selskab med Arkitekten fra The Matrix-trilogien. Der er ingen tvivl om, at Mamoru Oshii er godt inde i filmens univers, men desværre gør han ikke den store indsats for at lukke os andre ind. Den noget uklare handling opvejes dog i høj grad af den nærmest hypnotiske fremtidsatmosfære, hvis lige ikke er set siden Blade Runner. Innocence er i første omgang en film, der skal fornemmes - forståelsen må komme senere. |
|
|
|
