three... extremes

Lars Ahn Pedersen
En forbedring i forhold til den første Three (2002), primært takket være Park Chan-wooks Cut. Takashi Miike og Fruit Chans bidrag er mere på det jævne, og det kan diskuteres, om Miikes film overhovedet er ekstrem nok til at leve op til titlen Three... Extremes. Bør ikke forveksles med spillefilmsudgaven af Dumplings, der lidt forvirrende sælges under en næsten identisk titel.