» Se slideshow... |
|
Anders Pugé
  |  | | Man er offer for én lang kollage af teknikpralende actionsekvenser, som betager øjne og ører, men aldrig fuldt ud henfører. Der mangler noget solid karakterudvikling. I et antydningens glimt kan man dog ane den elskværdige sjæl, som Steamboy inderst inde bærer rundt på. | | Helene Hindberg
|  | | Katsuhiro Otomo er en af de helt store anime-mestre og her leverer han endnu engang varen i dette hæsblæsende eventyr om en dreng med flair for maskiner, en mand med storhedsvanvid og krigsgale politikere. Det er tydeligt, at Otomo er blevet inspireret af et andet anime-geni, nemlig Hayao Miyazaki, men stilen er stadig Otomos. Måske er historien ikke lige så kompleks og filosofisk som Akira, men det er et bragende flot eventyr. | | Martin Lyager Nielsen
|  | | Steamboys actionscener er forrygende energiske og velanimerede, og filmen er i det hele taget utrolig flot iscenesat. Men kradser man i den polerede overflade, er der ikke meget at komme efter. ”Tomme tønder buldrer mest” lyder en velkendt frase, og det passer desværre lidt for godt på Steamboy. Historien bliver aldrig rigtig vedkommende, og slutningen trækkes unødigt i langdrag. Man kan næsten ikke andet end at sidde tilbage med en skuffet mine - også selvom man havde på fornemmelsen at de absurd høje forventninger nok ikke ville blive indfriet. | | Rune J. Keller
|  | | Flere gange sidder man med den samme følelse af det skræmmende vanvid bag massedestruktion, som bar en stor del af Akira. Men når det blødes op af humor, børn i hovedrollerne og en lykkelig slutning, kan det ikke have så stor effekt. Det er som kernen i historien, temaet, er blevet ofret i jagten på en mere tilgængelig og bredtfavnende film, hvis asiatiske kendetegn er begrænsede. Men det er utroligt flot og for det meste spændende. |
|
|
|
