mistet opkald

Det skal bemærkes at selve anmeldelsen er af biografversionen fra NatFilm Festivalen 2005. Omtalen her er af den danske dvd-udgivelse.

Skulle nogen undre sig over hvorfor One Missed Call har været ude på dvd i Sverige siden februar 2005, og vi ikke så skyggen af en dvd fra det samme distributionsselskab, Sandrew Metronome, i Danmark, så er det fordi filmen kom i hænderne på et andet – i januar 2006 nyfødt - dansk selskab, Another World Entertainment (AWE). AWE har sat sig for at udgive helt særlige genrefilm i Norden, spredt ud over fire filmserier: Kannibal-serien, Zombie-serien, Giallo-serien og Asian Cinema (ikke at forveksle med Universals etablerede filmserie Asian Vision). I Danmark udkommer deres film med danske titler og undertekster, og ikke mindst prisbilligt til 99 danske kroner.

Herhjemme er One Missed Call oversat til det mere danskforenklede Mistet Opkald. Ligesom det er instruktøren Takashi Miikes første rigtige bidrag til den japanske gyserbølge af J-Horror-film, er det også AWE’s første titel i filmserien Asian Cinema. Man nøjes med at udgive filmen lokalt, og kun med danske undertekster. Det gør dvd’en noget mere eksklusiv ud fra et samlermæssigt synspunkt.

Det første der kan falde i øjnene, er en mindre, omend nævneværdig detalje: Dvd-omslaget har ingen filmkritiske citater som ellers typisk præger de kommercielle omslag på det vestlige marked. AWE har - præcis som dvd-udgivelser i Asien - valgt at lade coverdesign og informationstekst tale for sig selv. Den mest iøjnefaldende fremhævelse må næsten være ”bonus: næsten halvanden times ekstramateriale” på bagsiden. Der mangler kun lige et par udråbstegn, for det er i sandhed en bonus at se fyldigt (dansktekstet) ekstramateriale på danske udgivelser af asiatiske film. Lige så sjældent set er den fire siders vedlagte booklet med ”linernotes”. Her kan der læses om instruktøren, J-Horror-genren og perspektiveringer af Mistet Opkald i forhold til instruktørens tidligere film, og andre tidstypiske J-Horror-film som Ring og Ju-On.

Dvd-navigationen i Mistet Opkald er sparsom, men hurtig og funktionel, uden tungt animerede overgange. I baggrunden kører filmens klangfulde temamelodi samt nogle fikst opsatte filmsekvenser på en mobiltelefon.

Filmens billedkvalitet er blandt det mest tilfredsstillende, man kan komme på en dvd, der er spækket med ekstramateriale. Her er ingen tydelige komprimeringsartefakter eller filmgryn, som forstyrrer filmoplevelsen. Det er nok nærmere en smagssag, om man mener og synes om, at filmen er præget af et low-budget-filter. Men japanske film har jo generelt ikke et fintpoleret skarpt billede ligesom mange vestlige filmudgivelser. Billedet er i hvert fald hæderligt - selv på plasmafjernsyn eller LCD HDTV hvis man har en dvd-afspiller, der klarer VGA- eller HDMI-output. God billedkvalitet, med en forholdsvis høj bitrate, inklusive fyldigt ekstramateriale har sædvanligvis en bagside. Bortset fra de to japanske lydspor Dolby Stereo 2.0 og effektiv Dolby Digital 5.1-surround – dog begge fejlangivet som danske lydspor ved valg med fjernbetjening under filmen - er der ikke blevet plads til den helt bombastiske surroundlyd som det DTS-ES 6.1-spor, der ligger på Standard Edition (Hongkong). Men den dvd kan så ikke prale med noget informativt ekstramateriale eller et bedre billede i forhold til den danske udgivelse. De danske undertekster indeholder enkelte fejl hist og her, men det hæmmer ikke filmoplevelsen i høj grad.

Halvanden times ekstramateriale er med til at sikre en god mæthedsfornemmelse:

”The Making Of One Missed Call” spænder over 55 minutter om filmholdets daglige arbejde, udtalelser om processen og kommentarer til branchen. Blandt andet fra den som regel solbrillearbejdende instruktør, Takashi Miike, der bekendtgører, at han ikke bryder sig om nutidens skrækfilm af den unuancerede slags - og at han ikke synes om at skabe rollefigurer, men hellere vil arbejde med skuespillere som de mennesker, de er. Flere sekvenser i denne del gentages i Cast & Crew Interviews.

”Tokyo International Filmfestival” er en fem minutters vandring på den røde løber til en screening, hvor de medvirkende først præsenterer filmen og derefter ser den sammen med publikum. Takashi Miike er kendt for at bryde med en lidt trykket og nervøs stemning – det gør han også her ved at afsløre, at han har festet til de små timer og har det dårligt. Herefter følger et pressemøde, hvor alle roser Miike for hans drivkraft, og evne til at skabe tryghed omkring skuespillere, på trods af manges utilpashed under især optagelserne af scener på det lukkede hospital i slutningen af filmen.

”Cast & Crew Interviews” indeholder flere minutter fra Making Of-delen. Her interviewes Kou Shibasaki i den kvindelige hovedrolle som Yumi Nakamura, Shinichi Tsutsumi i den mandlige hovedrolle som Hiroshi Yamashita, Kazue Fukiishi i rollen som Yumis veninde Natsumi Konishi, mens der sluttes af med instruktøren Takashi Miike. Interviewsne er opdelt i kategorier såsom Om filmen, Om rollefortolkningen, Anekdoter fra indspilningen, Om titelmelodien, Meddelelse til publikum og folks kommentarer til hinandens præstationer.

”Interview med Takashi Miike” er en indbliksfuld del med instruktøren på 15 minutter (igen med solbriller på i bogstaveligste forstand). Miike er utvivlsomt blandt verdens mest hårdtarbejdende instruktører, som sjældent holder pauser fra filmprojekter. Hvorfor han ofte laver flere film om året end gennemsnittet, forklarer han skyldes en trang til at redigere sine film, mens andre holder fri på søndage. Ligeledes forbereder Miike løbende manus til sine næste film, og må da også gå til bekendelse, at det nok er usundt, og han i fremtiden nok er nødt til at geare ned. Intervieweren spørger også lidt til Miikes åbenlyse brug af ekskrementer i Dead Or Alive (1999), hvortil han svarer naturligt med ”Dem som spiser, skal give noget tilbage”, ud fra en sådan opfattelse at film som skildrer hverdagen, bør gøre det i detaljer – til en vis grad.

”Takashi Miike Filmografi” er en oversigt over instruktørens mangfoldige filmkatalog fra 1991 til 2007. Her er alt hvad genrefolk begærer af yakuza-film, sort komik, dating og lemlæstelse, incest, mere lemlæstelse og blodsplat, musikalsk horrorkomik, modermælksprøjt og surrealisme, gys og gru, magi og eventyr, kærlighedsdrama, og så videre.

Slutteligt er der på dvd’en et mere letfordøjeligt ”Billedgalleri” med et slideshow og tilhørende temamusik på lidt over et minut.

Selvom Another World Entertainment udgiver prisfornuftige titler, får man umiddelbart mere kvalitet og indhold for pengene, end det normalt ses i disse farvande indenfor området. Både med henblik på filmens billedkvalitet og ekstramateriale, mens trailere til film i de andre serier kunne savnes. Og lyd-aficionadoer vil sikkert savne DTS. Men denne dvd skulle mest af alt give blod på tanden til at se flere film fra Miike – eller ikke – og forhåbentlig flere kvalitetsudgivelser i filmserien Asian Cinema fra AWE.