Den koreanske horror-film, R-Point, endte som weekendens mest populære lokale film ved premieren d. 20/08, og blev ifølge YonHap News Agency set af 85.000 biografgængere i Seoul weekenden over d. 21-22/08.
I de forrige to weekender lå de lokale film, Sinbu Suop (Love, So Divine) og Paramui Paito (Fighter In The Wind), øverst på blockbuster-listen.
Kampfilmen Fighter In The Wind blev set af 83.500 i Seoul d. 14-15/08. Siden hen har 1.5 millioner biografgængere nationen over set filmen.
Horror-komedien Sisily 2 km, som lå på #2 i samme weekend, røg ned på #4 weekenden efter med 63.000 biografgængere. Three, Monster, en blanding af tre horror-kortfilm, indtog #5 med 38.000 solgte billetter ved weekendåbningen d. 21-22/08.
|