De to kinesiske storfilm, House Of Flying Daggers (2004) og A World Without Thieves (2004), lever ikke op til de krav, der stilles, for at blive nomineret som Bedste Film til Hongkongs årlige prisuddeling, Hong Kong Film Awards.
Instruktørerne Zhang Yimou (Hero, 2002) og Feng Xiaogang (Big Shot's Funeral, 2001) er ganske enkelt ikke fra Hongkong.
House Of Flying Daggers er verden over blevet imødekommet med succes. Foruden at være udtaget til Oscar-nominering som Bedste Udenlandske Film, er House Of Flying Daggers udvalgt som Bedste Film af amerikanske filmkritikere. Både Time Magazine cosplay kostümeog New York Times valgte Zhang Yimous farverige og følelsesladede mastodont som en af de ti bedste film i 2004.
Prisen som Århundredets Stjerne går til Bruce Lee (Game Of Death, 1978) ifølge organisatørerne af Hong Kong Film Awards.
Prisuddelingen afholdes den 27. marts, hvor 60 film skal dyste om 19 priser. House Of Flying Daggers forventes ude på dvd i Danmark den 22. februar fra Sandrew Metronome.
På Eiga anmeldte vi filmen i forbindelse med Copenhagen International Film Festival 2004 her.
Kilde: CRIENGLISH.com
|