the coast guard

Når man laver film i et tempo som den koreanske instruktør Kim Ki-duk - tolv film på ti år - må der uvægerligt være et par fejlskud imellem. The Coast Guard er et af dem. På papiret virker filmen ellers interessant nok, da den forsøger at skildre det absurde i konflikten mellem Nord- og Sydkorea og den fortsatte krigstilstand, de to landes hære befinder sig i. Det skulle Kim Ki-duk nok være mand for at kunne lægge kontroversiel optik til, ikke mindst når hovedrollen udfyldes af idolet Jang Dong-gun, som her spiller imod sit helte-image fra film som 2009 Lost Memories (2002) og Brotherhood Of War - Taegukgi (2004).

Jang Dong-gun spiller soldaten Kang, der er sat til at bevogte en del af den sydkoreanske kyststrækning. Den stående ordre er, at alle der indfinder sig på stranden efter solnedgang, skal betragtes som nordkoreanske spioner, der skal skydes. Det er en ordre, som Kang ikke har problemer med at adlyde. Faktisk kribler det i hans fingre, efter at få ram på en nordkoreansk spion, hvilket hans kammerater i filmens begyndelse blot betragter med overbærende miner. Deres smil stivner dog, da Kang en aften fyrer løs og dræber en af de lokale unge, som i fuldskab har sneget sig ned på stranden sammen med sin kæreste.

I hærens øjne har Kang ikke gjort noget forkert i situationen. Han har blot fuldt sine ordrer og belønnes derfor med en udmærkelse samt syv dages orlov, under store protester fra lokalbefolkningen. Kang selv slås imidlertid med skyldfølelse over sin gerning, og det er kun et spørgsmål om tid, før noget brister indvendigt i ham. Herfra kunne The Coast Guard have udviklet sig til et interessant drama om Kangs sjæleanger, ligesom der er lagt op til en ætsende kritik af hærens ageren i det moderne Korea. Ingen af delene bliver desværre til noget, for i stedet vælger Kim Ki-duk at fortsætte ud af de stier, han har betrådt i sine øvrige film: sex, vold og et par tåkrummende, ubehagelige scener.

En stor del af handlingen overlades til pigen, der var kæreste til den unge mand, som Kang dræbte. Sorgen og chokket har gjort hende vanvittig, og hun går nu rundt og byder sig til over for soldaterne, der ikke er sene til at takke ja. Situationen ryger fuldstændig ud af kontrol, da pigen bliver gravid, og delingsføreren beslutter at få lavet en uautoriseret abort, for at holde affæren hemmelig. Hovedpersonen Kang er på dette tidspunkt nærmest forsvundet ud af historien, men vender tilbage mod slutningen som en spøgelsesagtig baggrundsfigur, der først kommer til sin ret igen i den allersidste scene.

Hvis man sidder tilbage som et stort spørgsmålstegn, efter at have læst ovenstående referat, så har man en god idé om, hvad der er galt med The Coast Guard. Historien er simpelthen for ufokuseret og ukonkret til at fungere, og det står aldrig helt klart, hvor Kim Ki-duk vil hen med den. Kang og pigen skal tydeligvis være symboler på henholdsvis det splittede Korea og soldaternes dårlige samvittighed, men de løfter sig aldrig ud over symbolplanet og bliver til mennesker af kød og blod - selv om der rent billedmæssigt ikke lægges skjul på, at pigen indeholder masser af blod. I stedet virker det som om, at det er Kim Ki-duk selv, der skyder løs på må og få, i håb om at ramme bare et eller andet.