memories of murder

En seriemorder, der dræber og voldtager kvinder. To politimænd, som til at begynde med ikke kan fordrage hinanden, men efterhånden lærer at samarbejde. Det lyder foruroligende klichéagtigt og forudsigeligt, men heldigvis er den koreanske thriller Memories Of Murder alt andet end det. I stedet er der tale om en af de mest originale, uforudsigelige og nervepirrende seriemorderfilm, der nogensinde er set fra asiatisk hold. Og så er den tilmed baseret på en virkelig begivenhed, hvilket ikke gør det hele mindre skræmmende.

Modsat andre koreanske film i genren som Tell Me Something (1999) og H - Hypnosis (2002) foregår Memories Of Murder ikke i en storby, men langt ude på landet. Faktisk så langt væk fra alting at de lokale betjente tydeligvis er ude, hvor de ikke kan bunde, da ligene begynder at dukke op i landskabet. En efterforsker fra Seoul bliver tilkaldt, men hans moderne metoder står i skarp kontrast til de lokale kollegers ingen-er-uskyldige-før-de-selv-har-bevist- det-tankegang. Selv han må dog snart erkende, at sagen er sværere at opklare end som så, og imens venter alle på, at morderen skal slå til igen...

For at få det fulde udbytte af Memories Of Murder, er det nødvendigt at kende den historiske baggrund for filmens handling. Mellem 1986 og 1991 blev ti kvinder myrdet og voldtaget i en af Sydkoreas landprovinser. Sagen var den første af sin art i landets historie og afslørede, hvor dårligt gearet politiet var til at håndtere den slags. Ikke mindst fordi Sydkorea i de år befandt sig i en overgangsfase mellem militærdiktatur og demokrati, så politibrutalitet og manglende rettigheder hos de sigtede stod stadig på dagsordenen. Det forklarer den ufattelig ringe efterforskning, man er vidne til i filmens indledning, og hvorfor myndighederne virker som om, de er mere interesserede i at undertrykke borgerne, end de er i at beskytte dem mod morderen.

Skildringen af den mangelfulde efterforskning og de besværlige forhold, politifolkene må arbejde under, er så grotesk, at det er tæt på at være morsomt. Den politiske satire i sin allermest kulsorte form lurer hele tiden i baggrunden af Memories Of Murder, men grinet bliver siddende i halsen, fordi filmen heller aldrig giver tilskueren lov til at glemme, at der også fandt nogle usædvanligt brutale mord sted. Dem ser man godt nok aldrig udført, men de efterfølgende scener fra gerningsstederne og ligsynene er til gengæld ubehageligt detaljerede og gør, at man forstår politifolkenes frustration over deres manglende succes i efterforskningen. Først og fremmest fungerer Memories Of Murder, fordi det politiske aldrig får lov til at dominere historien, men alligevel er nok til stede til at give tingene en skæv drejning, så man ikke føler, at man har set det hele utallige gange før.

Skuespillet er et andet af Memories Of Murders stærke kort. Samtlige skuespillere ser så autentiske ud i deres roller, at man har svært ved at tro, at de har spillet andet. Det gælder både Park No-shik som den unge sinke, der først bliver anholdt, og Park Hae-il, som er krybende effektiv i rollen som en af de andre mistænkte. Glimrende er også Kim Roe-ha som den mest primitive af provinsbetjentene - en mand, der dybest set er en hooligan udstyret med et politiskilt. Det store læs trækkes dog af de to hovedpersoner, Kim Sang-kyung som storbybetjenten og Song Kang-ho (Joint Security Area, 2000, og Sympathy For Mr. Vengeance, 2002) som hans landlige modpart. Begge spiller aldeles fremragende, og de imponerer især i filmens anden halvdel, hvor de langsomt begynder at overtage hinandens holdninger til politiarbejdet.

Instruktøren, der binder det hele sammen, er Bong Joon-ho, som viste lovende takter med sin debutfilm, den sorthumoristiske komedie Barking Dogs Never Bite (2000). Intet i den film kan dog forberede én på det kvantespring, han foretager sig med Memories Of Murder - det være sig både genremæssigt, visuelt og som fortæller. Lige som seriemorderen virker til hele tiden at være et skridt foran politiet, er Bong Joon-ho et skridt foran publikum. Og det er ikke nogen ringe bedrift i vor tid, hvor historier om seriemordere er så almindelige, at de udgør en genre i sig selv. I den henseende er Memories Of Murder en ener.