the legend of the evil lake

Koreansk film bliver med jævne mellemrum beskyldt for at koncentrere sig mere om at kopiere andre landes produktioner, end på at få skabt sin egen identitet. En kritik der klinger hult, når man har stiftet bekendtskab med instruktører som Park Chan-wook (Oldboy, 2003) og Kim Ki-duk (Forår, Sommer, Efterår, Vinter...Og Forår, 2003). Omvendt kan man heller ikke afvise, at der er noget om snakken, når man har set elendigheder som The Doll Master (2003) og Yesterday (2002), der trods deres flotte udseende er blottet for indhold og originalitet. Og det er for alvor svært at ryste tanken af sig, når man bliver konfronteret med The Legend Of The Evil Lake. Her er der tale om et soleklart forsøg på at lave en koreansk pendant til de kinesiske wuxia-film, hvor det vrimler med ekvilibristiske sværdfægtninger, overdådige kostumer og wire-effekter en masse. Det er med andre ord en af den slags film, hvor tyngdekraften af og til ophæves, men i dette tilfælde begrænses det dog til forheksede personer.

The Legend Of The Evil Lake indledes med, at kongen af Shilla-riget dræber en ond troldmand og sørger for, at dennes ånd holdes fanget i en sø. Derefter springer handlingen tusind år frem, hvor riget nu regeres af en dronning, som konstant er under pres af oprørsstyrker og sine egne embedsfolk. Hendes eneste håb er en tidligere elsker, general Biharang, men han er upopulær ved hoffet på grund af sit forhold til bondepigen Jaunbie. Mens generalen er ved fronten, sendes to lejemordere ud for at gøre det af med pigen. De har held med deres forehavende, men får undervejs brudt den magiske lås, der holdt troldmanden indespærret i søen. Snart er oprørsstyrkerne hoffets mindste bekymring, for ondskaben hærger nu paladset i skikkelse af en besat Jaunbie, som tager en grusom hævn over sine mordere. På sidelinien står en fortvivlet Biharang, der er splittet mellem sin troskab overfor dronningen og sin kærlighed til den pige, han stadig aner en flig af i det forheksede væsen.

The Legend Of The Evil Lake er spækket med intriger, drama, action, gys, trolddom, blod og romantik - og får tilmed fortalt det hele på halvanden time. Desværre sker det på bekostning af personerne, som sjældent hæver sig over papstadiet. Man tror på kærligheden mellem generalen (Jeong Jun-ho) og pigen (Kim Hyo-jin), men det lovede trekantsdrama udebliver, fordi der mangler glød i samspillet mellem generalen og dronningen (Kim Hye-ri). De øvrige bipersoner forbliver todimensionelle, og det går især ud over skurkene, som ikke har meget andet at gøre end at grine hånligt og forsøge at se onde ud. Ligeså fortaber den onde troldmands motiver sig i det uvisse, bortset fra at han vil tage hævn over Shilla-herskerne og være ond. Det gør det unægteligt noget svært at engagere sig i historien.

Ikke alt i The Legend Of The Evil Lake er dog den rene jammer. Filmen er flot at skue og fyldt med smukke efterårsfarver, og den bliver mildt underholdende, da den forheksede Jaunbie begynder at sprede død og ødelæggelse i paladset. Men selv her er det svært at mønstre den store entusiasme, fordi wow-faktoren simpelthen er for lav. De bedste wuxia-film rummer scener, der efterlader én med kæben nede på gulvet. Actionsekvenserne i The Legend Of The Evil Lake er veludførte, men bringer intet nyt til genren, og minder alt for ofte om noget, man har set før. Resultatet er blevet et kompetent, men ikke videre vellykket forsøg på at skabe en koreansk wuxia-film. Lidt ligesom at høre en Stjerne for en aften-udgave af et klassisk rocknummer - meget godt ramt, men originalen er nu at foretrække.