» Se slideshow... |
|
Lars Ahn Pedersen
  |  | | Ju-On: The Grudge er en habil gyser med enkelte virkelig nervepirrende sekvenser, men heller ikke mere end det. Den amerikanske genindspilning er hverken værre eller bedre - enkelte af skuespillerne taler blot engelsk i stedet for japansk. Resten er stort set en tro kopi af Ju-On: The Grudge. Selv huset og den uhyggelige familie går igen. | | Anders Pugé
|  | | Ring (1998) som inspirationskilde er åbenlys. Jævnlig dagslysuhygge og en usædvanlig handlingsstruktur er derimod den friske vinkel. Men udførelsen føles letkøbt og genbrugt. Jeg bærer over med overfladiske personroller, hvis uhyggen alene skaber indlevelse. Imidlertid virker ingen af delene videre troværdige. Den foruroligende, dystre stemning fra Kaïro (2001), og tusmørkeuhyggen fra Sisily 2km (2004), foretrækker jeg til hver en tid frem for en blåmalet spøgelsesdreng, der siger miav. |
|
|
|
