arahan

Kampkunstfilm har en lang og traditionsrig historie i Asien. Det var i Hongkong genren opstod, og filmscenen der har altid været førende inden for denne kategori. Efterhånden har nogle af de andre østasiatiske lande gjort sig bemærket med titler som Volcano High (Sydkorea, 2001) og Ong-Bak (Thailand, 2004). Arahan er et af de nyeste udspil fra instruktøren Ryoo Seung-wan (No Blood No Tears, 2002), der blander flotte CGI-effekter med en meget traditionel kampkunsthistorie.

Plottet er hurtigt fortalt. Den klodsede og lettere tykhovedede Sang-hwan (Ryoo Seung-bum) er politibetjent, men håbløs til jobbet. I et forsøg på at fange en tyv støder han ind i den smukke Eui-jin (Yoon Soy), som viser sig at være ekspert i ch'i-kampkunst og datter af en af De 7 Mestre. Det er en gruppe gamle ch'i-eksperter, der søger efter en person med usædvanlige ch'i-kræfter. Sang-hwan viser sig at være den rette, og De 7 Mestre (som dog er reduceret til fem i tidens løb) påtager sig at oplære ham til den store konfrontation med Heug-un (Jung Doo-hong) - en af de gamle mestre, der nu er blevet ond og forsøger at lægge universet øde.

Som man nok kan fornemme, er historien ikke det vigtigste i Arahan. Dette er en actionfilm, og som sådan er historien kun vigtig i og med, at den hele tiden bringer filmen videre til det væsentlige: Kampscenerne. Filmen er, som en stor del af de koreanske film, utrolig velproduceret og flot. Computereffekterne fungerer fint i samspil med skuespillernes præcist koreograferede slagsmål, og alt bliver mikset sammen til nogle yderst professionelle og velkomponerede actionscener.

Som komedie halter filmen lidt mere. Selv om der selvfølgelig kommer en del komiske situationer ud af Sang-hwans idiotiske optræden og hans forelskelse i den smukke og selvsikre Eui-jin, er det ikke lårklaskende morsomt på noget tidspunkt. På den anden side virker det heller ikke, som om det er filmens ærinde at være vanvittig sjov. Blandingen af kampkunst og falde på halen-komedie er en asiatisk specialitet, og det er altid en balancegang ikke at lægge for meget vægt på én af tingene.

Skuespillerne gør god fyldest i deres ret stereotype roller. Ryoo Seong-bum (Die Bad, 2000) er godt valgt som den tumpede helt med de skjulte evner, Yoon Soy er en fryd for øjet og tilpas overlegen og bedrevidende, og De 7 Mestre er en sjov blanding af klovne og vismænd.

Der er ikke noget nyt i Arahan. Filmen indskriver sig i en tradition, der blandt andet tæller Volcano High, men hvor denne er et orgie i ultrastylede billeder og nye måder at bruge computereffekter på, er Arahan noget mere afdæmpet og traditionel. Men Arahan fungerer upåklageligt på sine præmisser, og man er godt underholdt i de næsten to timer, som filmen varer.