Kilden til filmisk vitalitet er i disse tider Asien. Et af beviserne herpå er eksporten af film såsom Zhang Yimous Hero (Kina, 2002), Takeshi Kitanos Zatoichi (Japan, 2003), Park Chan-wooks Oldboy (Korea, 2003) og Mamoru Oshiis Ghost In The Shell[/LINK"> 2: Innocence (Japan, 2004), der så småt er på vej til at indtage Hollywood. I mellemtiden kan denne selv ikke dy sig med at genindspille asiatiske film, hvilket omfatter bl.a. The Eye (Thailand, 2002) Infernal Affairs (Hongkong, 2002) og Ju-on (Japan, 2000). Det er tvivlsomt, at genindspilningerne vil kunne formidle den samme slagkraft og charme fra de oprindelige udgivelser. Andre vestlige instruktører som Quentin Tarantino (Kill Bill, 2003) prøver derimod at gøre sig i hyldester til asiatiske kampfilm.
Det amerikanske nyhedsmedie STLtoday skriver, at vestlige film synes generelt at være præget af individualistiske og socialrealistiske indgangsvinkler, som ligger fjernt fra Asiens æstetiske filmiskhed, baseret på sameksistens, med rødder i ”Konfucianismen”: en kvasi-religiøs filosofi, som sætter pris på familieloyalitet, rituel disciplin, respekt for autoriteter og indprentning af vanære.
Mange uvidende om Asiens filmiske kvaliteter mister sandsynligvis hurtigt pusten grundet markedets uoverskuelighed. Man kommer oftest kun videre ved at kaste sig uforbeholdent ud i de forskellige filmtyper. Efter en rum tid skulle man kunne danne sig et indtryk af lige præcis dén asiatiske filmæstetik, man selv føler sig draget imod. Det må handle om at sætte sig udover race-, kultur- og sproglige forskelle. At man kan abstrahere fra førnævnte og i stedet lade sig fascinere af filmenes generelle æstetiske udtryk.
Der er mange retninger at gå i, hvad enten det er Kinas periodefilm (House Of Flying Daggers, 2004), Japans anime (Spirited Away, 2001) og horrorbølge (Ringu, 1998), Sydkoreas eksportvenlige prestigefilm (Oldboy, 2003), Taiwans bogstavelige og figurativt religiøse temafilm (Formula 17, 2004), eller Østasiens ”Hollywood” og kung fu-filmenes mekka, Hongkongs letfordøjelige underholdning (Infernal Affairs, 2002) og ikke mindst Thailands alsidige, muskuløse alternativer til førnævnte lande (Ong-Bak, 2003).
STLtoday har udarbejdet en informativ guide her.
anders pugé |
