the isle

En mand, en kvinde, en husbåd og et par fiskekroge. Det er groft sagt ingredienserne i The Isle, der blev den koreanske instruktør Kim Ki-duks internationale gennembrud. Filmen blev samtidig en af de første, der gjorde det vestlige publikum opmærksomme på, at Sydkorea var parat til at gøre Hongkong, Kina og Japan selskab i den asiatiske nybølge. Det kan man - set i bakspejlet - undre sig lidt over, for hverken The Isle eller Kim Ki-duk har vist sig at være specielt repræsentative for koreansk film. Omvendt kommer man ikke uden om, at den kunstneriske profil næppe havde været helt den samme, hvis det var folk som Kang Je-gyu (Brotherhood Of War - Taegukgi, 2004) og Kang Woo-suk (Silmido, 2003), der havde skullet agere bølgebrydere over for udlandet.

Mens The Isle således ikke kan siges at være nogen ideel introduktion til koreansk film, så er den det derimod til Kim Ki-duks værker. Her findes stort set alle de elementer og temaer, der går igen i hans øvrige film: symbolladede billeder, sparsom dialog, betagende landskaber, brugen af vand og kampen mellem kønnene. The Isle indeholder også de stærkt ubehagelige og provokerende scener, som får mange til at afskrive Kim Ki-duk som en instruktør, der bruger det sensationelle og det chokerende til at understrege sine pointer. En anden ofte hørt kritik er, at kvinder nærmest kun optræder i hans film, hvis de er ludere - hvilket faktisk passer i dette tilfælde.

The Isle udspilles omkring en sø, hvor en kvinde lejer små flydende hytter ud til lystfiskere. Selv sejler hun rundt mellem hytterne og sælger kaffe, madding og nogle gange sig selv til gæsterne. En dag ankommer en mand til stedet - tydeligvis på flugt fra noget og med masser af indre dæmoner. Kvinden begynder at interessere sig for manden, der ikke er som hendes sædvanlige gæster, og efter at have forpurret et par af hans selvmordsforsøg, indleder de et forhold. Men da dette er en Kim Ki-duk-film, har personerne svært ved at udtrykke deres følelser på normal vis, og inden længe kommer fiskekrogene i brug...

Netop kønnenes kamp er som nævnt et af de temaer, der går igen i Kim Ki-duks film - denne gang fortalt gennem lystfiskermetaforer. Husbåden fungerer ikke kun som et gemmested for manden, men også som et fængsel, og kvinden haler ham bogstavelig talt ind, hver gang han forsøger at stikke af. Underligt nok virker det ikke så fortænkt, som det lyder. Det skyldes, at Kim Ki-duk tager sig tid til at opbygge filmens univers og får de to hovedpersoner på plads, inden de ekstreme elementer i fortællingen tager over. Det hjælper også, at Kim Yoosuk som manden og Suh Jung (Spider Forest, 2004) som kvinden får det maksimale ud af deres roller, på trods af at de stort set ikke veksler et ord med hinanden undervejs. Faktisk har Suh Jung ikke en eneste replik i filmen, selv om det af enkelte scener fremgår, at hun godt kan tale.

Ifølge instruktøren selv skal The Isle ses som en beskrivelse af et sted udenfor det gængse samfund, hvor de normale spilleregler er sat ud af kraft. For eksempel medbringer de mandlige gæster deres elskerinder eller inviterer ludere ud til de flydende hytter, hvor toilettet i øvrigt er en lem i gulvet ned til vandoverfladen. I dette univers kan mænd og kvinder tilsyneladende kun kommunikere gennem vold og sex, men magtfordelingen er ikke entydigt på mændenes side. Selv om den kvindelige hovedperson prostituerer sig over for sine gæster, tager hun også på selvbestaltede, natlige straffeekspeditioner, hvis hun ikke bryder sig om deres opførsel. Dertil kommer, at hun i kraft af sin båd bestemmer, hvornår mændene kan komme i land og tilbage til "civilisationen".

Det er først til allersidst, at det kammer over for Kim Ki-duk. Den sidste scene føles påklistret og ude af trit med resten af filmen. Symbolikken er simpelthen for overdreven og ender med at forvirre mere, end den forklarer. Ellers er The Isle som nævnt et godt sted at starte, hvis man ikke kender til Kim Ki-duk i forvejen, og uanset om man kan lide filmen eller ej, så er det helt sikkert ikke én, man glemmer foreløbig. Det skal fiskekrogene nok sørge for. Og så har et tidligt bekendtskab med The Isle ydermere den fordel, at senere og mere "blide" Kim Ki-duk-film som Forår, Sommer, Efterår, Vinter... Og Forår (2003) og Tomme Huse (3-Iron, 2004) vil komme som behagelige overraskelser.